HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

rest paa Jorden. Da han kommer hjem igen, ser han Taarer rinde, de brænder paa hans Sjæl som en Hel­ vedflamme; hans Anger maa betales til evig Tid uden Afdrag (S. 34). Han taler endnu mange Aar efter om sit usle Hjerte og dets Siethed, om den Mørkets Af­ grund, hans Hustru har draget ham bort fra. Hende holder han derfor af, »men den, jeg ikke holder af, som drukner i min Harmes Hav, i Selvforagtens stride Elv, d e t e r mig se lv , d e t e r m ig selv!« (S. 61). 79 Aar gammel taler han om, hvor tom og trøstesløs han føler sig: »Nu hverken Toner .eller Taarer sig samle i mit tomme Bryst, nu koldt og grumt mig Haabet daa- rer, af Livet faar jeg ingen Trøst; thi vover jeg at se tilbage til Vejen, som jeg vandrer ned, da rammer kun min fejge Klage mig selv og al min Usselhed« (S. 113). Nogle Maaneder efter maa han efter sin Hustrus til det sidste Øjeblik for ham hemmeligholdte Bestem­ melse flytte med hende til Paris, denne »ledagtige Stad«, denne »Myretue, nej, det er et altfor ædelt Billede, jeg vil hellere sige: denne Mødding, hvor der sværmer Mil­ lioner Døgnfluer«. Her liensmuldredes i Oldingesvaghed hans sidste Livsaar — Mistrøstigheden er mere end nogen Sinde den raadende Tilstand i ham — , og her døde han en Vinterdag. Han lever i Længsel efter den By, han har forladt, for saa vidt som han i det hele taget lever, — »et Gaderaab, en Vogn paa Gaden mig minder tit om Axelstaden« (S. 142). Naar Musen en sjælden Gang forbarmer sig over ham , ser han for sig »Krokus og Sommergæk blomstre, og prange langs Ro­ senborghavens de krummede Gange«, ser »Reseda grønnes paa Torvet om Hesten« og Svalernesomkære Gæster søge deres »Bur i mit København paa en Væg eller Mur«. Han ser Minis Dør aabnet og udenfor sat Stole og Planter i Vaser »for dem, som vil sole sig lidt, mens de drikker en tarvelig Taar og gemytlig glædes ved hvad de faar«. »Vejen til Frederiksberg er paany Københavnere i Udlandet 477