HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

476

Københavnere i Udlandet

stor Del af hans Liv igennem andre og modsatte Livs­ fornemmelser: Forsagthed, Selvopgivelse, Selvfordøm­ melse. I den lille Samling »Efterladte Digte« af ham, som hans samvittighedsfulde litterære Hjælper F. L. Liebenberg udgav i 1879, Treaaret efter hans Død, føler man stærkt denne Understrøm. Allerede 40 Aar gammel siger han modløs (S. 1 2 ): »Jeg har ingen Smerte i min Sjæl, men jeg har heller ingen Glæde, jeg føler mig hverken ilde eller vel, jeg kan hverken le eller græde; der er saa lidt, som gaar mig med«, alt det, der trykker mig, »maa jeg roligt slæbe afsted, thi jeg har selv forspildt min Lykke«. Han bliver i 1848 gift med Julie Werliin, f. Lytthans, hvem han lige til sin Dødsdag 28 Aar efter som SOaarig Olding vier sin Kærlighed og besynger med efterhaanden svin­ dende Kræfter. Men 3 Aar efter sit Giftermaal flygter han paa Grund af Pengesorger hemmelig bort fra sit Hjem i kolde Januardage: Skovens Træer knager ved Stormens Tag, skrigende flyver de sorte Krager op og ned, vrede Skyer gaar hen over Himlen, Hunden tuder af Kulde — lutter Sindbilleder paa hans egne oprevne indre Tilstande. Med Rædsel i Hjertet gaar han i ængstelig Hast hen ad de frosne Stier (S. 28). »Mit Liv var kun en ussel, vanvittig Driven om, jeg tænker paa det med Blussel, det fælder sin egen Dom« (S. 29). Ingen Ting duer han til: »Jeg lærte ej at pløje, jeg lærte ej at saa; og Høstens søde Møje forstod jeg mig ej paa. Hvi lærte man mig ikke at spande over Læst? at tømre eller flikke? Det havde tjent mig bedst«, udbryder han i sin økonomiske Hjælpeløshed og Nedbrudthed (S. 30). Hans Muse har slesk, med List og Lempe, draget ham til sit Venusbjerg, har drukket hans Hjerteblod soni hans argeste Fjende og til sidst forladt ham. Sove kan han ikke, fri sig for sin Angst kan han ikke, saa ene som han er efter at have forladt det, der er ham kæ-