HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

478

Københavnere i Udlandet

befærdet af Vogne fra Land og fra By, og Josty har lavet sit Telt til at tage imod sine Kunder i Foraarets Dage«. Paa Østergade dukker de smukke Damer vim­ sende frem af Vinterkaaberne. »Baadene dampe og Vog­ nene trille til Klampenborgs Bad og til Kirstens Kilde«. »Nattergal fløjter hver evige Nat erotiske Sange i Or- drups Krat«. »Ryssensteens Bade er fulde af nøgne Krabater, der svømme baade Hellig og Søgne« — For- aaret gror i den store fremmede Stad op for den gamle Digter som et hyggeligt Billede af det København, han har forladt, med alle de kendte Steder og Navne (S. 121). Men kun et enkelt Øjeblik liver det op i ham og giver ham Kræfter nok til at sige. »Mit Liv har været rigt paa Glæde, — bør jeg i Epilogen græde?« (S. 143). I Smaarim lader han af og til en eller anden oftest livstræt Stemning komme til Orde: »En gammel Sangfugl ensom sidder, naar den har tabt sit klare Kvidder«. »For hvert et Rim, jeg maler her, et Fjed jeg ser mig Enden mere nær«-. Han hader al »Konver­ sation« om Gud, om Pligt, om Religion. Men, siger h an , »jeg tror paa alt, hvad mig blev lært jeg s k u l d e tro, — skønt det var svært« (S. 142). Utaknemmelig er han ikke, skønner h an , men han »hader personlige Tilnærmelser og Parader« (S. 147) og føler sig endda led ved den Hyldest, der bringes ham af Landsmænd, -— han har næppe nogen Sinde haft Trang til at skyde sin Person frem — og skriver epigrammatisk spidst: »De kom forleden med en Buket, de danske, og sagde, jeg havde sunget net« (S. 147). Selv om sin Hustrus Følelser for ham siger han til sidst bittert: »Jeg elsker He n d e , men hun tror det ikke, det læses tydeligt i hendes Blikke« (S. 149). Saaledes ebbede i trøstesløs Alderdom langt borte fra Hjemmet Livet ud hos den danske Naturs og den unge Elskovs Digter. H. r.