HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

40 8

Kattinge Søer og Værk

Ti Fag af Lerbækgaardens Stuehus var bleven skan­ nede af Ilden. De blev nu staaende og brugtes til Be­ boelse for saadanne af Værkets Folk, »som kunde avle Børn«, — en Indtægtskilde, man i hine Stavnsbaandets Tider maatte regne med. Gaardens Jorder var af Be­ tydning for Værket, som nødvendigvis maatte have nogen Græsning til sine Heste; og da Lerbæksjorden kun var bortfæstet paa 6 Aar ad Gangen, medens selve Værket var bortfæstet for bestandigt, havde Magistraten gennem Muligheden for atter at tage denne Jord til­ bage en Klemme paa Interessentskabet, som der ogsaa ret snart blev Anledning til at benytte sig af. Værket og Bønderne omkring Kattinge Søerne havde jo modstridende Interesser i Vandstandens Højde, og snart kom det her til de gensidige Klager, som kendes fra alle Vandmøller. Ved Synsforretningen i 1755 var, som nævnt, Broen over Vandløbet mellem Store og Lille Kattinge Sø bleven fastsat som Vandstandsmærke; men da denne Bro i Tidens Løb var bleven forandret, og det eneste faste Punkt saaledes var bortfaldet, benyt­ tede Interessentskabet Lejligheden til at stemme Vandet højere op og derved skaffe sig mere Vandkraft. Det siges, at Bidstrupgaards Bønder ikke turde klage her­ over, saa længe Godsforvalter Rosted, som de selv var afhængige af, tillige var Direktør for Stampemøllen. Derimod klagede nogle Bønder under Ledreborgs Gods allerede i 1764; men de fik ingen Medhold hos deres Herskab, idet Greven paa Ledreborg afsluttede Sagen med følgende Erklæring: ■»I Henseende til mit Godses Grund under Ledre­ borg eller Kornerup, som grænser paa de Søer, hvorfra Vandet løber i Store Kattinge Sø, haver jeg intet imod, at Vandet ved Kattinge Værk Sommer eller Vinter hol-