HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Kattinge Søer og Værk 409 (les 10, siger ti, Kvarter højt i Vandstuen ved Kattinge Værk. Ledreborg, den 30. Juni 1704. C. Holstein .« Imidlertid fratraadte Godsforvalter Rosted sin Stil­ ling paa Bidstrupgaard i 1772, og derefter begyndte ogsaa Magistratens Bønder at røre paa sig. I 1780 indkom saaledes til Magistraten følgende Klageskrift fra 18 Gaard- mænd i Kattinge og Trellerup : Vi undertegnede Mænd, 16 Gaardbrugere af Kattinge og 2 af T rellerup, maa im od vor Vilje beklage os for vore høj- naadige Herskaber, hvorledes vi blive fornæ rm ede paa vores Engbund form edelst den Dæmning, som er sat paa Kattinge Valkeværk og Gryn mølle, idet at Vandet b liver saaled es til­ bageholdt og standset, at det gaar op paa vor Engbund og for­ dærver samm e saaledes, at i Stedet for, vi i de loregaaende T ider kunde hver for sig avle 5 å 6 Læs Hø, faa vi nu slet intet, hvilket er os til alt for stor Skade, efterdi vi ikke af Kattinge Værk nyde ringeste Refusion for den os tilføjede Skade eller nogen Tid, siden Kattinge Værk blev oprettet, har nydt. Vi har dog altid været a f de Tanker, at vi i det m indste havde Haab om at nyde nogen E rstatning for vores i saa mange Aar tagne Skade paa vores Engbund; men da vi ikke har formærket nogen R efusion for vores i saa mange Aar taal- m odig baarne Byrde, da Valkeværket for ungefær 25 til 26 Aar siden blev anlagt og Dæmningen opbygt, er vi nu bleven nød ­ sagede for vores høje Herskaber, som vores Forsvarere, at be­ klage os, at vi ikke længer saadan Trængsel kan udholde, men herved underdanigst maa bede, at vi for den foregaaende og efterkomm ende T id maa nyde saadan R efusion, som uvildige Mænd kan væ re billig for vores tagne Skade at ansæ tte. — I øvrigt have vi det faste Haab, at vore høje Herskaber ikke se os som deres Bønder ruinerede, endskønt til denne Tid for­ arm ede, da vi altid har været og vil være lydige at gøre, hvad os er bleven og vil blive befalet, ja med god Vilje svaret vore kongelige Skatter og herskabelige Rettigheder, som maaske blev vanskeligt, naar dette begyndte og til denne Tid vedvarede forurettede Værk skulde have sin Fremgang. H vorfor vi un-