HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

407

Kattinge Søer og Værk

ingen køre imellem Søen og Banken; men ud ad Som­ meren sank Søen mer og mer, saa at der kunde køres imellem Søen og Banken, men akkurat hvor dybt Van­ det faldt, kan de ikke sige, det og bedst kan vise sig, naar Vandet er mindre1). — Dæmningen, der nu er for Søen, bar ved den Tid, de kan erindre, været lige saa bøj, som den nu er, og ikke er forhøjet. Vandstuen er indrettet paa samme Sted, hvor Ma­ gistraten havde indrettet Slusen, da Bidstrup Mølle blev nedlagt og Vandet udløb i Stranden, saa Værket er paa samme Sted, som det udløb af Slusen, men derimod ikke kan løbe ind i Børsøen. Videre vidste bemeldte trende gamle Mænd ej at forklare.« I 1755 fæstede Interessentskabet yderligere af Kø­ benhavns Magistrat en øde Jord paa Kongemarken, som Præsten i Herslev, Hr. Caspar Bruun, foreløbig var Bru­ ger af, og i 1758 fik Værkets Jordtilliggende endvidere en betydelig Udvidelse. En af Lerbæksgaardene, hvis Jorder stødte umiddelbart op til Værket, var brændt, og Godsforvalter Rosted foreslog da, at man skaffede den brandlidte Bonde en anden Gaard paa Godset og overdrog den afbrændte Gaards Mark til Kattinge Værk, eller rettere til hans Søn, som paa den Tid var Bruger af Værket. Denne Ordning vilde Magistraten dog ikke gaa ind paa; men derimod opnaaede Forvalter Rosted selv at faa Fæstebrev paa den øde Gaards Mark, og ad denne Omvej kom Jorden saaledes alligevel Værket til Gode. I Jordebøgerne skjuler Forvalter Rosted sig som Fæster af denne Gaard under Navnet Henrik Jacobsen, et Navn, der ikke virker særlig afstikkende mellem de øvrige Fæsteres Bøndernavne. x) Nu gaar der paa alle Aarstider en bred og magelig Kørevej over den nederste Del af Bregnebjerget. En overgroet Stenbro i Kan­ ten af Søen er maaske en Levning fra den Tid, da man ved Lav­ vande søgte at køre neden om Bjerget.