HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

»Fædrelandet« i Fyrrerne 359 lige Væld. For Orvar Odd, den svenske Litterat Dr. Stur- zenbecker, bliver al denne Fantaseren dog for gold, og han lader i »Skandinavisk Selskab« (Fdl. 5/2) Virkelig­ hedens Sangmø bebrejde Fantasiens, at hun i sin Luft­ gondol sejler i det blaa, som Vinden blæser, legende, uden Maal, med en Æolsharpe paa sin Arm. Og det var sandt nok, den klang af og til noget hnl, den megen Tale om Kæmper, sovende Kæmper, drømmende Kæmper, vaagne Kæmper, Nordens Kæmper, Kæmpeaand og Kæmpers Hjem. Der var god Anledning til at lade Virkeligheden tage Fantasien i Skole. Det hjælper dog ikke; i et Digt af Ploug (Fdl. 2 /s) pløjer Haabets gyldne Snekke vedbli­ vende Himlens Blaa for at lande i det nye Nord. Og i Dalene er det stadig væk Kæmper, der bor (Fdl. 2/5) ; derfor frygter vi lidet Ruslands truende Ørn, Stormørnen med sit hungrende Blik; det treenige Skandia har en sejr­ vant Haand. Juli 1847 samles nordiske Naturforskere i Køben­ havn. Grundtvig, Ploug, Holst, Barfod er som sædvanlig de bestaltede Digtere. De kommer ikke altid lige godt fra Arbejdet, og Grundtvig giver selv (Fdl. 10/7) sort paa hvidt for, at Nordens Skjalde tager Tankerne, som de kan falde, og at det derfor imellemstunder falder lidt tyndt. Af nye Digtere kommer denne Gang Emil Aare- strup til. Han skildrer, ægte aarestrupsk, Videnskabsman­ dens Forhold til Naturen som Mandens Forhold til Kvin­ den (Fdl. 2%): »Han blotter Marmorarmen, — han leger med dit Haar, — han føler under Barmen, — hvordan dit Hjerte slaar.« For første Gang kommer ved denne Lejlighed Drikke­ visen frem i »Fædrelandet« — Bladet var i øvrigt i de Tider et Slags Organ for en stærkt skandinavisk farvet københavnsk Maadeholdsforening under Præsten C. H. Visbys Ledelse. Allerede Grundtvig nævner (Fdl. 16/2) i sit Frisprog, at det lille Folk, som kalder sig de danske,