HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

360

Digtekunst i Dagspressen

ikke er berømt længere syd paa for at kigge dybt eller granske dybt i nogen Verdens Ting undtagen Vin. Ploug skildrer (Fdl. 2%), hvorledes Studenten fører et Dobbelt­ liv, i Alvor og i Livsglæde, og hvilket Underværk der sker, naar Druens duftende Blod i lange, fulde Drag for­ svinder bag hans tørstige Læbe, og han da, stærk og stolt som en Guddom, svæver paa Tilværelsens Højder og p ri­ ser — med et bellmansk Udtryk — den »heders man«, som, da Jorden var ødelagt af Vand, paa ny plantede Vin­ ranken og vandt sig en Doktorhat — af Bly. En Anonym, der er ansat »ved Bagagen«, ser (Fdl. 2%) i Naturkræf­ terne lutter Virkninger af Vinens Magt og slutter med en glad Forsikring om, hvor godt han mærker dens e l e k ­ t r i s k e Kraft, som strømmer velgørende gennem os alle. »Saa snart den svækkes, — jeg ej vil vækkes, — men i en Drosk eller Omnibus lægges — og køres hjem.« Saa- ledes ender Kæmpens Sejrsgang for Nordens Sag. I 1848, da det synes at trække op til Uvejr, kommer da ogsaa i mange Sind et Tilbageslag mod den skandi­ naviske Forgudelse af Oldtidens Kæmper. Thi, siger en navnløs »Stemme fra Jylland« (Fdl. 28 /i), nærmer en mægtig Fjende sig, og oversvømmes Landet af hans Hær, kan vi ej sende de døde Fædre med de rustne Sværd ud af Højen imod ham. Det baader ikke at synge om Valhal, naar vi selv ligner Skyggerne fra Hel. Da Krigen brød ud, kom der dog baade fra Norge og fra Sverig Studenter som frivillige. Studenterforenin­ gen gjorde en Skovtur for en Snes af dem, og Ploug skrev en Sang til dem (Fdl. 2%)- Han giver et Billede af Dyrehavens fredelige Skovidyl og dens Modsætning, Jyllands Bakker, hvor hvert Blad sitrer ængsteligt og all skjuler sig i Røgskyer, mens Skytsets Torden ruller, Bom­ ber slaar ned, Huse staar i Flammer, Dynger af faldne slæbes bort, de saaredes Jammer skærer igennem Larmen, Bondens Mark nedtrampes, og Nød og Suk og Sorg er