HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

246 Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarh.

udstaaet sin Militærtjeneste, skulde nedsætte sig paa det Gods, hvorfra han var udskrevet, var saaledes enhver Virkning af Vornedskabets Ophævelse endelig ganske udslettet. I Sammenligning hermed havde det mindre at be­ tyde, at Friheds-Forordningen af 1702 ret snart blev fortolket paa den for Bønderne ugunstigste Maade. Men megen Skuffelse og Harme er sikkert bleven vakt, da Bønderne forstod, at man vilde tilmaale dem den nye Frihed saa karrigt som muligt; og mangen Bondesøn, der allerede mente at have opnaaet Friheden, har maattet gaa tilbage til Vornedskabet igen. Efter Ord­ lyden af den første Artikkel i Forordningen af 21. Fe­ bruar 1702 kan der ikke være nogen Tvivl om, at Me­ ningen oprindelig har været, at alle Sønnerne af frie Forældre ubetinget skulde være frie. »Alle frie Bønder­ karle«, hedder det, »være sig Jydske, Fyenske, Lange­ landske, Norske samt alle andre, hvor Vornede-Rettig­ heden ikke har været i Brug, som have fæstet eller vil fæste Bøndergaarde, Huse eller Boliger udi nogen at forbemeldte Provincer eller underliggende Øer, de, deres Sønner og mandlige Afkom skal til evig Tid for Vor- nede-Rettighed og deres Fødesteds Tiltale efter Loven være frie og forskaanede, hvilken Frihed udi de Fæste­ breve, som herefter af nogen udgives, expresse skal indføres og specificeres«. Det er klare Ord; men det lykkedes alligevel snart at komme bort fra dem. De indvandrede Karle fra andre Provinser kunde man jo ikke paatvinge Vornedskabet; men derimod vilde Godsejerne ikke gaa rned til, at ogsaa disses Børn, fødte før 25. Aug. 1699, skulde være vornedfrie. Og Indflydelser fra den Side maa ret hurtigt have faaet Magt over Kongen; thi allerede Aaret efter, d. 29. Jun i 1703, udgik et Reskript til Stiftsbefalingsmanden i Sælland, Otto Krabbe, hvorved et stort Skaar blev gjort