HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

Vartov Hospitals vornede og stavnsb. Bønder i det 18. Aarh. 2 4 7

i de Løfter, som var Bondebefolkningen givet. Reskrip­ tet bestemte nemlig, at kun de frifødte Bøndersønner, som havde fæstet Gaarde »i samme Tid«, o: siden Fre­ derik IV.s Tronbestigelse, vedblev at være frie. Og dette Reskript lortolkedes yderligere saaledes, at med dets Udstedelse var ogsaa Fristen til at fæste Gaarde som frie Mænd udløben. Friheden gjaldt kun for dem, der var bleven Fæstebønder i Tiden mellem 25. Aug. 1699 og 29. Juni 1703, Dette Reskript gav Anledning til, at en Mængde Sønner af frie Forældre blev »delte til Stavns«, som det dengang hed, d. v. s. tvungne til at tage Bopæl paa det Gods, hvor de var fødte. Vartovs Bønder har sikkert ikke hørt til de daar- ligst stillede. Det var altid en Fordel for Bonden at have Godsejeren saa langt borte som muligt, og her var jo paa en Maade slet ingen Godsejer og i hvert Fald ingen Hovmark at dyrke. Naar Hospitalets Bøn­ der opfyldte deres lovmæssige Forpligtelser, har de for øvrigt kunnet leve i Fred for deres fjerne og uperson­ lige Herskab. Alligevel viser en Samling af bevarede Domme og andre Aktstykker fra det 18. Aarhundrede, at det kun var ved bestandig Tvang, man kunde holde Bønderne til deres Pligt paa Godset. Forholdet i sig selv har været en saadan Byrde for Landbefolkningen, at det maatte føre til stadige Rivninger mellem den og Herskabet. Og maaske er disse Rivninger bleven sær­ lig stærke netop efter Forordningen af 1702. De Bøn­ dersønner, som var fødte i den forrige Konges Tid og derfor fremdeles skulde være vornede, har jo nok følt Baandet dobbelt snærende, naar de saa deres lidt yngre Standsfæller vokse op i Besiddelse af en Frihed, som man i hvert Fald i Begyndelsen dog troede var noget værd. Og paa den anden Side har de, som var født vornedfrie, sikkert haft Vanskelighed ved at forsone sig