HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
136
Badere og bartskærer
hendes forlovede måtte få denne bevilling; konseilet var ubøjeligt, og den slags sager hørte til dem, der ikke be høvede at refereres kongen. Det gik dog her som tidli gere rned Reinhard og senere med andre hadere: kunde man ad bagveje nå frem til kongen, var der håb 0111 at nå målet; hvorledes ligner er nået frem ad den vej, lader sig ikke oplyse, men den ny ansøgning, han midt i 1739 indgav om bevilling til at barbere og årelade, var på skrevet, at kongen forlangte forestilling herom, og 2 1 . August 1739 fik han bevilling til ubehindret af bartskær- amtet at barbere, 0111 åreladen er der ikke tale, end sige kirurgi; rimeligvis har parret først villet se, 0111 det på den måde var muligt at leve, thi det varede endnu næsten et år, inden ægteskabet gik i orden, 21. Juni 1740, og først da har ligner vel overtaget badstuen (endnu i 1739 kaldes han i bevillingen badersvend), som han ejede til sin død (begravet 15. December 1762), hvorefter enken beholdt forretningen, indtil hun 1764 overdrog den til svigersønnen Ehmcke. Efter at der i 1734 første gang var sket brud på den gamle bestemmelse om, at der kun skulde være tre badere i København, blev disses antal mere vekslende, men dog aldrig ret stort, til tider var der endog kun to; men be villingerne blev dog nu mere givne efter regeringens for godtbefindende. Da således G e o r g A n d r e a s P r i n t z i 1746 søgte 0111 at måtte nedsætte sig som bader og tillige b a r bere og årelade, fik han ganske vist afslag, rimeligvis fordi magistraten erklærede det stridigt mod lavsartik lerne; men da Printz, der i 10 år havde været badersvend og i 6 år tjent hos overhofmarskal Reitzenstein og over kammerjunker v. d. Liihe, atter i slutningen af 1748 an søgte om bevilling, anbefalede magistraten at give ham baderbevilling; ganske vist anså den barberen og åreladen for stridende mod lavsartiklerne, men da de andre badere
Made with FlippingBook