HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5

137

Badere og bartskærer

havde sådan bevilling, anbefalede den også Printz dertil; af en senere erklæring fremgår det dog, at magistraten har anset en sådan bevilling for rent personlig. 3. No­ vember 1749 fik han bevilling som bader og til at barbere og årelade, men han måtte ikke give sig af med sårlæge­ virksomhed eller udhænge skilt. Hvad sej udholdenhed kan føre til, er C o n r a d C h r i s t i a n W u n d e r et godt eksempel på. Han var født c. 1727 og havde lært baderkunsten både udenlands øg i København og søgte første gang 1751 om bevilling til at indrette en badstue i Rosenborg og Amalienborg distrikt, kopsætte og årelade, med den begrundelse, at de tre badere i byen ikke udgjorde noget lav; men da bart- skærlavet frarådede andragendet som unyttigt og skade­ ligt for det, blev det afslået. Da det ikke lykkedes ad den vej, fik Wunder Roth’s enke, der havde været gold­ amme hos kongen og fortsat mandens virksomhed, til 1753 at ansøge om at måtte afstå forretningen til ham, som længe havde hjulpet hende, men fik afslag; gentagne ny ansøgninger fra hende og Wunder 1753 og 1754 blev ligeledes afslåede, og 1754 døde vistnok enken, thi da blev Roth’s bevilling kasseret. Så opgav Wunder for en del år sagen og synes i den tid at have ernæret sig som chagrinfabrikør og dristig kvaksalver; men 1761 tog han atter fat og søgte i dette og det følgende år tre gange om baderbevilling, men fik stadigt afslag; en fjerde ansøg­ ning, i 1762, synes at have gjort kancelliet træt af sta­ digt gennem magistraten at få sagen frarådet af bart- skærlavet, i alt fald blev den denne gang sendt til colle- gium medicum, som oplyste, at der nu var 5 badstuer 1) i byen, medens 4 kirurgiske amter stod ledige, fordi ingen 9 Ved Frederiks Hospitals oprettelse 1757 var der her blevet ansat en bader, hvis hverv var at give medicinske bade, sætte igler og kopper, barbere og rage læderede hoveder etc. Det var ham ikke tilladt at praktisere.