HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_VI h5
135
Badere og bartskærer
bevilling som bader, skønt der da var de bestemte tre; da magistraten erklærede, at disse næppe havde det dag lige brød, blev andragendet afslået, men da Reinhard’s svigerfader, en i øvrigt ubekendt Johan Muller, der i 30 år havde været i kongens tjeneste som militær, på ny ansøgte for ham, fik han 15. Oktober 1734 bevilling som bader samt tillige at eksercere barberen og hvad deraf dependerer. Efter Reinhard’s død — han blev begravet 2. Marts 1767 — søgte sønnen Johan Frederik Reinhard om faderens privilegium, men fik til svar, at så længe moderen levede, kunde han forestå badstuen på hendes, men ikke på egne vegne; derefter søgte moderen om kon firmation på privilegiet, og at sønnen måtte få det efter hende, men opnåede kun konfirmation for sig selv. Efter Bechmann’s død i slutningen af 1736 forlovede enken Anna Dorothea sig snart med J o h a n G e o r g l i g n e r , f. c. 1693, der under mandens lange svaghed havde været svend i hadstuen; og for denne søgte hun nu om, at han måtte forundes det samme privilegium, som manden havde haft, både som bader og at bruge sin kirurgiske videnskab indvortes og udvortes — om indvortes stod der dog intet i Bechmann’s bevilling. Denne gang blev det medicinske fakultet spurgt, og det frarådede det bestemt; at han skulde bruge sine kirurgiske viden skaber, som han dog aldrig før har lært, var sandelig stor synd, thi på den måde kunde han som hans formand impune dræbe folk; bevillingen, som han fik 5. April 1737, lød da også kun på at holde badstue, men ikke selv at praktisere kirurgi eller i nogen måde at gøre bartskær- amtet indpas; men hermed, erklærede han, kunde hver ken han eller enken nøjes, thi af baderiet alene kunde ingen leve; først i 1738 søgte ligner da atter om at måtte eksercere kirurgien ligesom de andre badere, men fik af slag, og bedre gik det ikke enken med hendes fem børn, der umiddelbart derefter hele to gange ansøgte om, at
Made with FlippingBook