HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

Strømpevæverslægten Warburg 459 vor Ulykke, den hele Ulykke. Vi har meget at angre, som vi ha r meget at hævne. Men han opgiver ikke Haabet. Den fulde Følelse a f Stillingens Alvor vil, spaar han, — naar denne Fø­ lelse bliver levende — fremkalde en d a n s k Bevægelse, i hvilken den ene river den anden med sig, og som vil virke styrkende og opflammende paa alle. »Enhver vil tage sin Del af Arbejdet, som om han troede, at det hele vilde mislykkes, hvis han ikke anspændte sig til det yderste.« En dansk Bevægelse — »ikke en pære­ dansk (de grundtvigske, ikke Grundtvig selv, hvem han paa det nationales Vegne hylder, saa han med Uvilje paa) eller nordisk (Skandinavismen vendte han sig in ­ stinktmæssig bort fra), eller liberal eller demokratisk (Partidannelse var for ham af det onde), endnu mindre en helstatlig og servil (han var Ejdermand til det yder­ ste, en Modstander af Reaktionen blandt Godsejere og Officerer, og stærkt paa sin Post over for Kongemagten og dens Udøvere), men en virkelig og ægte, — vilde vække det oprindelige i os af sin Dødssøvn, bringe de nationale Ejendommeligheder til Udvikling, bringe Klar­ hed i Begreberne ved at angive et bestemt Synspunkt for alt, det udelukkende danske, fra hvilket alt er lige­ gyldigt, der ikke paa en eller anden Maade kan anven­ des i den nationale Genfødelses Tjeneste«. Han har Preussens Genrejsning efter Napoleons Sejre for Øje. Og han ha r Oprindelighed nok i sig til, at hans Ord ikke lyder som Efterklang, men som en Mands inden- fra fødte Alvorstale. Han henvender den til selve Landets Konge, Chri­ stian IX: »Lad Kongen jage fra sin Dørtærskel enhver, der har vist sig lunken — endsige fjendsk — mod den nationale Sag; lad ham rive Værget ud af de Hænder, der førte det med Ulyst i Selvstændighedskampen, lad ham vende dem Ryggen, der foregøgle ham Billedet af