HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

458

Strømpevæverslægten Warburg hvor vi med Glasset i Haanden ofte sagde mere end vi mente, og hvor ofte det, der laa os mest paa Hjerte, blev usagt. Vi lod, som Forfatningen blev baaret os i Kødet, medens den kun var skaaret os i Klæderne.« Saadan var Frederik den Syvendes Dage. Begivenhederne i 1864 bliver for ham som for hans Brødre et afgørende Vendepunkt i det danske Folks Liv. De gør ham til politisk Forfatter. I 1865 udgiver han, stadig uden Forfatternavn, to smaa Skrifter, først »Grublerier«, saa »Yderligere Grublerier«- af Q. Det er ikke Brødrenes enstonige gejstlige Stil, han skriver i; Satiren er med i Tonen. Sorgen og Harmen over det skete er det, der bærer begge Skrifterne. Grublen inde­ holder i Beglen et Stænk af Tvivl. Men i hans Dom over Tilstande og Personligheder er der ikke Spor af Tvivl. Han ha r sin klare og færdige Mening. Og han lægger ikke Fingrene imellem. Landets Ulykker har skærpet hans Evner og hans Myndighed. Han lytter til, ogsaa hvad selv dets Fjender siger, og gør dem Ind­ rømmelser, hvor Sandhedskærligheden kræver det. »Vi maa sige det danske Folk Sandheden, den rene Sand­ hed, og, saa vidt det er muligt, den hele Sandhed. Det vil give Forargelse, men Forargelsen vil komme over deres Hoveder, som i Nødens Stund have svigtet den danske Sag.« »Slesvigholsteneren Olshausen sagde i 1848: De danske er et sløvt, fejgt og usammenhæn­ gende Folk. Sløvt? Vi kan ikke ganske frikendes: alt gaar hos os langsommere, tungere, søvnigere end andensteds. Fejgt? Nej, lunkent og uvirksomt, men ikke fejgt. Usammenhængende? Dér er Sømmet ram t paa Hovedet: Selvkærlige Privatformaal, selvkærlige Partiformaal, Privathad og Privatmisundelse, Partihad og Partimisundelse have spillet Hovedrollerne i vort offentlige Liv og spille den endnu den Dag i Dag.« Manglen af en virkelig, levende Nationalfølelse, d e t er