HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

I

460

Strømpevæverslægten Warburg

dynastisk Herlighed, bygget paa et forkuet Folks Lev­ ninger. Lad ham slutte sig til o s , — til os, der ikke ville andet end Fædrelandets Frelse, der sætte dets Ære og Uafhængighed over Titler og Embeder, over høje Indfæstninger og høje Ejendomspriser og over den høje­ ste Pris paa Statspapirer. Lad ham støtte sig til os, der ikke tilhøre noget Parti, der ikke begære nogen politisk Magt eller Indflydelse, og som kun holde paa den frie Forfatning, fordi den er Betingelsen for og Mid­ let til det danske Folks Genfødelse. Vi ere kun en lille Hob. Vi ere fire og fem, maaske flere, maaske færre; den ene véd ikke af den anden. Men lad Kon­ gen slutte sig til os, helt og holdent — og den lille Hob vil med hver Dag blive større. Den Gud, der slog Senacheribs Hær med Rædsel, brød Persernes Overmagt ved Marathon og Burgundernes ved Murten, vil ogsaa kunne give v o r e overmodige Fjender i v o r Haand, naar vi kun ærligt og alvorligt v ille . Gud skænke os derfor Kraft til at ville.« Saaledes munder det første af Skrifterne ud i religiøs Patos. I det andet tager han til Slutning sit Udgangspunkt i Carl Blochs store Billede af Prometeus’ Befrielse, der samme Foraar havde været udstillet paa Charlottenborg. Ved at se det havde han tænkt paa sit Fædreland: »Det ligger, ligesom Titanen, svævende over en Afgrund, lænket til to Klipper (Tyskland og Sverrig), og en graa- dig Rovfugl med to Hoveder hakker i dets Indvolde.« Han tænker sig, at den danske Folkeaand skal vinde sin tabte Manddom tilbage og som en Herakles rejse sig af Trældommen og sprænge Fædrelandets Lænker. »Den ny Herakles skal være hilset, naar han viser sig,« saaledes lader han sig selv ende Samtalen med de to sindbilledlige Kvinder, han i den sildige Aften drøfter sin Frygt og sit Haab med. »Jeg vil dog bede ham tage alt Værktøjet med, ikke blot Buen og de hurtigt