HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

452

Strømpevæverslægten Warburg godt og velgørende Formaal, for hvilket han kunde virke«. I den skandinaviske Sømandsmissions Blad kaldes Brødrene to af Foreningens ældste og mest tro ­ faste Venner; i sine sidste Aar var Provsten dens Fo r­ mand; i dens Barndomsaar havde han redigeret dens Blad »Havnen«. Under sit Billede har han skrevet: »Af Husholdere kræves, at de maa være tro«. Da han havde været Præst i 25 Aar, forærede hans Venner ham et stort Maleri af A. Dorph: »Lader de smaa Børn komme til mig«. Det blev anbragt i Hol­ mens Kirke foran Døbefonten. Hos ham som hos Broderen gaar det religiøse og det nationale i et. I 1864 tegner han i en Bods- og Bede­ dagsprædiken 22. April, midt under Krigen, 4 Dage efter Stormen paa Dybbøl, stærkt bekymret, næsten for­ tvivlet et Billede af Tilstanden i Landet: »Vort Ulyk­ kesbrev har faaet Underskrift og Segl, al Lysning, som kunde bebude, at det atter skulde dages for os, er for­ svunden, men værst af alt, mest ildevarslende, er dog vort indre Livs Tilstand. Den, der med en smertefuld Kærligheds Troskab staar Nattevagt i denne Tid og spejder efter, om ikke et ringe Tegn skulde forkynde Lysets Frembrud, vender tilbage fra sit Vagthold med forøget Sorg, intet Tegn paa et alvorligt indre Liv hos os, intet kendeligt Vidnesbyrd om Spirekraft i det næsten udgaaende Træ, men snarere Dødstegn, en Hen- synken under nedbrydende og opløsende Magter.« Han kalder de danske »et ydmyget, haard t tugtet, slaget og plyndret Folk, mishandlet af Fjender, svigtet af saa- kaldte Venner«. Han »gyser for den Tanke, at Gud ikke længer skulde have Brug for os som et Folk, fordi vi ikke befindes dygtige til nogen alvorlig Livets Ger­ ning, . . . min Sjæl knuges ved Muligheden af en Til­ stand, i hvilken vort Folk er uden anden Fremtid end at synke sammen i en mat Alderdomstilværelse«. Og