HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

Strømpevæverslægten Warburg 453 han gyser anden Gang ved at høre en Stemme i Lan­ det (Præsten Vilh. Birkedals) udtale, at Gud ikke kan undvære det danske Folk og derfor m aa lade Danmark bestaa, og over Ytringer fra samme grundtvigske Lejr om, at de danske fremfor andre Folkeslag er et udvalgt kristeligt Folk, fra hvilket et nyt Lys skal udgaa. Det er for ham at friste Gud. I en Rigsdagsprædiken 1867 vender han tilbage til sit Lands lange, endnu ikke endte »Lidelseshistorie, til den hele Hær af Ulykker og Forsmædelser, af Vold og Uretfærdighed«, der er strømmet ind over det. »Synes ikke Løgn og Vold og Uret og Forræderi at skulle vinde og beholde Sejren?« kunde man i Bitterhed føle sig opfordret til at spørge. Nej, svarer han saa dog med tilbagevendende Tillid, det vil ikke ske, og med en mærkelig Fanatisme i Valget af Billede føjer han til: »Jeg har tænkt paa dit Ord: »Herre, du feder dem som Slagtekvæg indtil Ofringens Dag«.« Glimt at hans Ungdoms Humor kunde dog endnu komme frem hos ham, som da han fortæller om et Besøg hos sin Provst, den gamle Balthasar Munter, en Dag i de samme Aar. Idet han vilde til at gaa, sagde han : »Se saa, kære Provst, nu stikker jeg af.« »Hvad for noget? Stikke af!« udbrød den gamle med lunefuld Forbavselse, »stikke af! hvad er det for et Udtryk for en gejstlig Mand? Hvor ha r De det fra?« Og saa gik han et Par Skridt op og ned ad Gulvet og gentog for sig selv: »Stikke af! stikke af! Det har De lært i Ny­ boder.« *) I Slutningen af sit Liv arbejdede Ludvig Warburg, der lige saa lidt som Broderen var nogen frugtbar Fo r­ fatter, paa en »Søndagsbog tilsøes«. Den blev trykt,

*) L. A. Warburg: Til Minde om Provst Dr. theol. Balth. Munter 1867. S. 14.