HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

451

Strømpevæverslægten Warburg

2 . L u d v ig A lb e r t W a r b u r g fik et Eftermæle beslæg­ tet med Broderens, om end holdt i mere dæmpede To­ ner. Han stod vel ogsaa i aandelig Henseende tilbage for Emil, siger en gammel Ven om ham ved hans Død. Han var født 5. Juni 1821 og var som Student en mun­ ter og spøgefuld Kammerat, baade naar man om Mor­ genen eksercerede i »Kongens Livkorps«, naar man om Formiddagen gik paa Forelæsning, og naar man om Aftenen mødtes til en gemytlig Sammenkomst; især var han en fortræffelig humoristisk Skaaltaler. Saa afløstes Spøgen af Alvor, han blev Præst og blivende fra 1857 knyttet til Holmens Kirke, først som Kapellan, saa som Sognepræst, fra 1881 som Provst. En stille, nidkær Præst, som ikke tog aktiv Del i Tidens kirkelige Bevæ­ gelser, kaldes han i Biografisk Leksikon af en af sine Kaldsfæller. Ikke nogen fremragende Taler, men i Be­ siddelse af sjældne Egenskaber som Menneske, var Dagspressens Dom over ham. I Koleratiden 1853 var han fra Morgen til Aften paa Vandring fra syge til døende og døde; i Timevis kunde han færdes paa Kirkegaardene og blev hverken legemlig eller aandelig træt. Og det uagtet han ligesom Broderen ikke var nogen stærk Natur. Ogsaa hos ham nævnes det Smil, hvormed han kunde træde ind i Stuen og bringe et be­ kymret Menneske L indring1). I en Aarsberetning fra Foreningen til forvildede unge Pigers Frelse tales om hans rige Erfaring i Velgørenhed og hans store Men­ neskekærlighed, i en Beretning fra Kysthospitalet paa Befsnæs, som han havde været med at stifte, om den varme Interesse, hvormed han omfattede dets Anliggen­ der, og som han nærede for »enhver Sag, der havde et

J) Illustr. Tid. 4. Apr. 1886.

29*

v