HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

Strømpevæverslægten Warburg 449 bleven jordet fra St. Nikolaj Kirke i Svendborg med al Højtidelighed og et talrigt Følge. Det satte den fint­ følende og samvittighedsfulde Mand i Bevægelse. Han forsvarede sig, men indrømmede enhver ærlig troende Ret til at dømme hans Færd. Han havde først talt over den døde, da en tidligere Aftale om en ganske stille Begravelse var bristet. Efter en lang og besværlig Fo r­ handling havde han overladt den afdødes Familie at gøre, som den vilde, men forbeholdt sig at handle, som han skønnede, at Gud vilde; mulig vilde han slet ikke møde i Kirken. Men skønt dette unægtelig havde været det letteste, turde han, da det kom til Stykket, dog ikke gøre det: han følte sig kaldet til ved denne Lej­ lighed at tale et Alvorsord til de levende. Saa mødte han og talte. Religiøs og national Bekymring smælter sammen i hans Tale. »Det har ofte tynget paa mit Sind,« siger han, »at i vort Folk, det bløde, godmodige, sindige danske Folk, øves Selvmord hyppigere end blandt noget andet Folk, og alt som det letfærdige Væsen, der end ikke lod sig kue af de knusende Slag og den forsmædelige Fornedrelse, der er overgaaet Fo l­ ket, alt som denne Higen efter det, som er Kødets Lyst og Øjnenes Lyst og et hoffærdigt Levnet, der fortærer Folkets Saft og Kraft, tog Overhaand, tog ogsaa Udøvel­ sen af denne gruelige Gerning til. Og nu er Rædslen traad t mig saa nær! — Mærker I da ikke, hvem der skjuler sig bag denne verdslige Letfærdighed, dette Lev­ net efter Kødets Sans? Mærker I ikke, hvem denne Verdens Fyrste er? Hans Navn er Djævelen og han er: først Løgneren og saa Menneskemorderen.« Sit Liv igennem havde Emil Warburg været legem­ lig svag. Søndagen d. 7. Marts 1886 besvimede han paa Prædikestolen. 4 Dage efter døde han. Paa Vers og i Prosa pristes han- i svendhorgske Aviser som den »elskelige, nidkære, beaandede Sjælesørger«. Trods sine 29