HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

Strømpevæverslægten Warburg 447 synlige, for at pege hen paa det, der ikke ses.« — Den skarpsindige, men i Polemik spidsfindige og bidske L it­ terat I. Levin, der gerne optraadte som et Slags Over­ dommer i Spørgsmaal om dansk Sprog, var forbitret over, at Bogen, og endda ikke fuldt ud, følger Rasks Retskrivning, og betegnede dens Udgivere som rene Ig­ noranter: »Disse Herrer Dansklærere have ikke engang bragt det saa vidt, at de kunne adskille de simpleste sproglige Benævnelser eller de simpleste Lyd i Spro­ get.«1) I Halvtredserne var Emil W arburg Kapellan for Asminderød, Grønholt og Fredensborg. Her lærte Fr. P a lu d an -Müller ham at kende. Da denne i 1853, Ko- leraaaret, tog fat paa Udarbejdelsen af sit store Dom­ medagsdigt Ahasverus, lod han i Prologen, der er hen­ lagt til et Værelse paa Fredensborg Slot, sin Muse sige til Digteren, da hun ser ham gaa forknyt omkring: »Traf ej du her da paa en sjelden Aand, hvis Vingeslag din egen Aand har hævet?« Det er Warburg, der menes. Og i et dybtfølt Digt skildrer Paludan-Müller senere ham og hans præstelige Fæ rd : I Lave Hegn nær ved Sundet h a r han en Sommeraften overværet en Gudstjeneste af dem, Warburg i Mangel af Kirke af­ holdt i Skoven for Egnens Folk. Op ad Skovvejen kommer en Skare simpelt klædte Mænd og Kvinder lang­ somt gaaende, Landmænd og Arbejdsfolk, Fiskere og deres Koner, unge og gamle med de mindre Børn ved Haanden. En Del af dem lejrer sig i Græsset under Bøgetræerne, de andre stiller sig i Halvkreds 0111 dem. Saa kommer den unge Prædikant gaaende, i sin sorte Dragt, med blottet Hoved, lidt bøjet under Gangen.

Der stod han midt i Kredsen, tynd om Livet, et Rør, men fyldt af Aandens Kraft han stod.

x) Nordisk Literatur-Tidende 1846 Nr. 48.