HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

328

Stadsmusikanten

Politibetjente og fordrev ham. Men denne Gang var Stadsmusikanten gaaet for vidt; det blev godtgjort med talrige Dokumenter, at Vibenshus var matrikuleret under Gentofte Sogn og altsaa hørte til Amtet, og Beckstedt maatte betale Kurrepind 26 Rdlr. i Erstatning foruden 24 Rdlr. i Sagsomkostninger og Bøder1). Men værre end alt andet var det, at Fuskere og Bønhaser af alle Slags uafladelig gjorde Indgreb i Stads­ musikantens Næring. De farligste af disse var Garnisonens Spillemænd, de saakaldte Hoboister. Lige fra sit Embedes Tiltræ­ delse klagede Beckstedt over, at de med deres Instru­ menter gjorde Opvartning ved Bryllupper og Værtskaber, som han mente sig eneberettiget til. Og vel kunde Stadsmusikanten ved saadanne Lejligheder gøre Regning paa Magistratens og Politimesterens kraftige Understøt­ telse; men ogsaa Hoboisterne havde mægtige Fortalere paa allerhøjeste Sted, og da der endelig udfærdigedes et kongeligt Reskript, af 27. Marts 1711, for at stille Træt­ ten imellem dem, betegnede det et Nederlag for Beck­ stedt. Reskriptet indskærpede nemlig, at alle de for­ nemmere Klasser — Hofetaten, Militæret og Universite­ tet — havde Lov til at benytte, hvilke Musici de vilde, ved deres Festligheder. Og selv inden for det egentlige Borgerskab bavde Beckstedt kun Eneret til de Bryllup­ per, der stod i borgerlige Huse, og hvor Bruden var af Borgerstand. Det var en Fortolkning af Privilegiets Ord, som var højst ugunstig for Beckstedt, og som han siden kæmpede imod, saa længe han levede. Andre ulykkelige Omstændigheder slog^sig til, hvor­ ved hans Næring i disse første Aar yderligere forringedes. Pesten 1711 gjorde en brat Ende paa al Musik og Lystighed. Den langvarige Krig med Sverrig forar­

1) Dom 28/s 1723 i Kbhvns. Raadstueprotokol.