HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

327

Stadsmusikanten

der utvivlsomt er skrevet ordret af efter de ældre Bestallinger. Men ved den næste Embedsbesættelse, i 1725, forlanges kun, at Stadsmusikanten skal forholde sig »skikkelig og tilbørlig«. Standen er nu højnet saa meget, at man har kunnet lade Ordet »ædruelig« udgaa. Men har Beckstedt saaledes kunnet efterlade Em ­ bedet i en anseligere Skikkelse end den, hvori han mod­ tog det, saa er der ogsaa Vidnesbyrd nok om, at dette Besultat har kostet Kamp. Hele sin Embedstid igennem var han optaget af at værge om Stillingen. Og selv om det til Tider kunde se saa sort ud for ham, at han tænkte p a a ’ at opgive det hele, gav han dog ikke tabt, men tog fat paa ny med den utrættelige Energi, for hvilken hans Modstandere omsider maatte give tabt. Til de mindre Skærmydsler hørte det, at han un ­ der den store nordiske Krig havde ondt ved at værge sine Musikantersvende mod Efterstræbelser fra Orlogs- flaadens Side. I 1712 klagede Magistraten over, at Schontbynacht Judichæ r vilde fratage Beckstedt tre Svende, »som han umulig kan m iste, saa fremt at Kirkemusikken ikke skal forsømmes«, og det skønt Beckstedt havde henledet Opmærksomheden paa »ad­ skillige Trompetere, som sig her udi Staden opholder og ikke haver andet at bestille, ej heller haver lært andet, end at blæse paa en Trompet og spille paa Fiol«. — Aaret efter maatte Magistraten paa ny tage ham un ­ der Beskyttelse, da en Hoboist søgte at trænge sig ind som særlig Musikant paa Kristianshavn med Ret til at besørge Kirkemusikken i Vor Frelsers Kirke. Ogsaa til anden Side maatte han værge sit Omraade. Køben­ havns Amt havde sin egen Musikant, P e t e r K u r r e p i n d , forhenværende Lakaj hos Storkansleren, og Rivninger mellem de to Privilegiehavere kunde ikke udeblive. I 1720 havde de et Sammenstød i Vibenshus, hvor Kurre­ pind spillede til Bryllup, da Beckstedt trængte ind med