HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

329

Stadsmusikanten

mede Borgerskabet, saa Magistraten i 1713. kunde skrive, at «Folk af ringere Stand haver nu ikke Raad til noget til Musikanter at depensere, og andre af højere Stand og bedre Vilkaar i saa Maade det mest mulige minagerer «. Emdelig blev al Lystighed forbudt for et Aar, da Enkedronningen Charlotte Amalie døde i Marts 1714. Under disse Omstændigheder var Beckstedt bleven saa ked af Stillingen, at han ønskede at opgive det hele, og da der i 1714 blev en Plads ledig i det kongelige Kapel ved den franskfødte Primoviolinist Mondons Død, ansøgte h an 1 paa ny om at komme ind i Kapellet. An­ søgningen er maaske dog kun et Paaskud til at faa Klagerne over hans mange Genvordigheder frembaarne for Kongen; thi den handler næsten udelukkende om den Indpas og Uret, der tilføjes ham af »en Del Fuskere, be- staaende af Skarmejeblæsere ved Holmen, Soldater, Baads- folk, Haandsværksbursch og andre ledige Personer, hvilke med deres Instrumenter alle Vegne her i Staden omløber og saa vel til Bryllupper som andre Værtskaber gør Op­ vartning hos Borgerskabet«. End ikke Sørgeaaret for Enkedronningen bliver respekteret af disse Mennesker, som »daglig uden nogen Undseelse tør understaa sig dermed at kontinuere, da dog Eders K. Majt. allernaa' digst har ladet forbyde, at ingen Instrument eller Musik til nogen Bryllupper eller Forsamlinger maa høres«. Beckstedt derimod har »ikke saadant turdet understaa i Henseende til de mange højvigtige Forretninger, som Eders Kgl. Majt. til Rigernes og Undersaatternes Bedste ha r været occuperet med«. Men Beckstedt fik ikke Pladsen i det .kongelige Kapel, og han havde saaledes ingen anden Udvej end at fortsætte sin Kamp mod de uprivilegerede Fuskere og Hoboisterne. I Janu a r 1715 indsendte han da til Kongen en