HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
326
Stadsmusikanten
ingen anden tilladt at betjene Borgerskabet for billig Betaling med Musik til Bryllup eller anden lystig Fo r samling, »hvortil de ej maa tage nogen anden under 4 Bdlr. Strafs Betaling til ham af hver og for hver Gang, han nogen dermed antræffer«. Derimod skal Stads musikanten foruden sig selv holde saa mange skikke lige og dygtige Svende og Drenge, som til Musikken nødvendig behøves1). Beckstedt var en dygtig Musiker. Han havde i Kristian V.s Tid ansøgt om at blive Hofviolon (Med lem af det kongelige Kapel), men der var ingen Plads for ham. Politimester Ernst gav ham det Skudsmaal, at han som Instrumentist var Staden til Ære, og Ma gistraten udtalte Gang paa Gang sin Tilfredshed med ham. Ogsaa andre Autoriteter viste ham den samme Tillid. I 1712 antog Universitetet og i 1723 Søetaten ham som privilegeret Musikant, saa hans fulde Titel derefter var Stads-, Universitets- og Søetats-Musikus. I 1718 holdt han Bryllup med Maria Runckell og bosatte sig paa Amagertorv, hvor han holdt 6 Svende og 2 Drenge i sit Hus. Han var selv udgaaet af en dansk Borgerslægt, og en Broder til ham var Stadsmajor i København. Naar der kendes saa uhyre lidt til hans Forgængere, men saa meget des mere til Beckstedt selv, skyldes dette ikke udelukkende, at der fra den senere Tid er opbevaret flere Arkivsager end fra den ældre. Det staar ogsaa i Forbindelse med, at først i Beckstedts Tid og ved hans Arbejde hævedes Stadsmusikantens Embede til nogen større Betydning og Anseelse. Endnu i Beck stedts Bestalling fra 1710 hedder det, at han skal be holde Tjenesten, »saa længe han sig derudi ædrueligen og skikkeligen anstiller og forholder«, — en Vending,
*) Bestallingen i Magistratens Kopibog 1710, S. 338.
Made with FlippingBook