HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

323

Stadsmusikanten

har de været Medlemmer af musikalske Dynastier, af hvilke fremragende Kunstnere er udgaaede. Søn efter Fader og Bedstefader har virket i de samme Stillinger, og den gamle Musikstamme har ofte sat Skud, der er naaet højt op over en Stadsmusikants beskedne Stilling. Som et enkelt Eksempel paa el saadant Dynasti kan nævnes Familien Simonsen fra Svendborg, hvis Medlemmer gennem lire Generationer beklædte Stadsmusikantem­ bedet i deres Fødeby, samtidig med at den kunde sende en stadig Strøm af Musikdyrkere ud over Landet, saa- ledes Kapelmusikus Hans Sophus Simonsen og dennes Søn Kammérsangeren Niels Juel Simonsen. — Ogsaa i det følgende vil vi træffe Eksempler paa, at Sønnen sad i det kongelige Kapel, medens Faderen maatte nøjes med at være Stadsmusikant i København. D e æ l d s t e S t a d s m u s i k a n t e r . Indretningen med privilegerede Spillemænd eller Stadsmusikanter kan her i Landet ikke følges længer tilbage end til Frederik II.s Tid, — for Hovedstadens Vedkommende kendes den endda først senere. Det kommunale Orkester bestod oprindelig af en Piber og en Trommer, og i Salen paa Byens Raadhus, hvor Bryl­ lupper og andre Festligheder holdtes, fandtes den saa- kaldte Piberbænk, paa hvilken Musikken havde sin Plads. Senere blev Bestillingen overdraget til en enkelt Mand, saaledes 1588 i Helsingør, da Artes Spillemand fik Privilegium i Byen som Afløser af den tidligere Piber og Trommeslaaer1). Den eneprivilegerede Spille­ mand maatte saa selv holde de fornødne Svende og Drenge; de boede hos ham som hos en anden Langs- mester og fik Kosten i hans Hus. 1.

*) Thrane: Fra Hofviolonernes Tid, S. 9, 56.

21*