HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

322 Stadsmusikanten København, var en rigelig Forsyning med Vin en Del af deres Betaling, og ikke den Del, som de satte mindst Pris paa. -Og ligeledes tyder et og andet paa, at ej heller Stadsmusikanterne plejede at gaa af Vejen for et godt Glas. I Slagelse var Stadsmusikanten under Frede­ rik IV tillige Byens faste Værtshusholder, og det endte med, at han omsider helt ofrede sig for denne sidste Virksomhed og lagde Kunsten paa Hylden. I Køben­ havn indførtes i ældre Tid i Bestallinger for Stads­ musikanten bl. a. den Fordring, at han skulde forholde sig ædruelig og skikkelig i sit Emhede. Bestemmelsen vækker Formodning om, at det modsatte maaske har været Reglen. Men inden Stadsmusikanten naaede den velmerite- rede Embedsstilling med dertil hørende Familieliv, Pengesorger og anden Borgerlighed, havde han lagt Ungdommen og den muntre Svendetid hag sig. Og stifter vi Bekendtskab med ham i denne Periode, faar vi et andet Billede at se: da er han Repræsentanten for det pragtlystne og glade i denne Pudderets og Parykkernes og de galante Eventyrs Tid. Den farende Musikantersvend hører hjemme blandt de sirlige Junkere som Stadsmusikanten blandt de adstadige Borgermænd: »Han kunde se tilbage paa et muntert, ofte alt for mun­ tert Liv. Den Tid, da han var Skibstrompeter eller i Udlandet rejste paa Professionen, hørte til hans hedste Minder. Han havde været en ung Mand, der kunde lade sig se, soigneret, med Fløjels Benklæder, Kaarde og Pudderfrisure eller Paryk«1). Men haade som ung og som gammel har K u n s te n sikkert været hans Livs Indhold. Selv om næppe nogen af vore Stadsmusikanter har hørt til de allerypperste, var der dog særdeles dygtige Folk imellem dem, og ofte

x) Carl Tilrane: Fra Hofviolonernes Tid, S. 62.