HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

324

Stadsmusikanten

I København findes det tidligste Vidnesbyrd om saadanne to jævnstillede Musikanter i nogle Antegnelser til Kæmnerregnskabet for 1611—12, ifølge hvilke Kæm­ neren havde udbetalt Stadsspillemændene J a k o b P rig g e og C h r is te n J e n s e n 1lVs Daler 4 Sk. til et halvt Aars Husleje1). Nogle Aar senere synes Forholdet at være blevet ordnet paa den Maade, at Kongens »Taarnmænd« overtog Stadsmusikantens Bestilling. I 1622 havde Kristian IV a n ­ taget 5 Taarnmænd, med E b e r h a r d S k ip m a n som An­ fører, der til bestemte Tider daglig skulde blæse fra Slottets Taarne. Til Vederlag fik de en Aarsløn af 100 Rdlr. tilsammen, samt Bevilling til »at maa lade sig bruge paa hvis Bryllupper, Barsler og andre Gæstebud, som udi vore Købstæder København og Køge saa vel som ogsaa paa andre Steder her udi Lenet holdes og gøres«. For at opvarte ved et Selskab i Kompagni­ huset var Betalingen 8 Daler; for et Borgerbryllup i Kompagnihuset, hvor Formanden med sine Svende fulgte Brudeparret til og fra Kirken, 10 Daler; for et Bryllup i Laugshusene 6 Daler, i Borgerhuse 4 Daler. Ved andet Værtskab og Gæstebud maatte de selv tage »skellig Betaling, dog skal andre ekstraordinari Spilleinænd ikke være forment at lade sig bruge udi Kældere og Kroer, hvor nogen dennem lader lieden- kalde«2). Men disse Taarnmænd udviklede sig ikke til nogen fast Institution. De forsvandt igen i Kristian IV.s sid­ ste Leveaar, og samtidig dukkede Stadsmusikanterne op paa ny. De viser sig saaledes i et Kongebrev fra 1647, der forbyder Stadens Instrumentister, allsaa Stads­ musikanterne, at opvarte ved Kongens Tjeneres Bryllup, hvilket skulde være Skibstrompeterne forbeholdt3).

0 Dipi. VI, 198. 2) Dipi. II, 718. 8) Dipi. V, 300.