HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

STADSMUSIKANTEN

AF D r . VILLADS CHRISTENSEN O rdet Stadsmusikant lyder nu helt gammeldags, og kun de allerældste iblandt os vil have nogen E rin­ dring om, at en saadan Embedsmand engang ha r været til. De yngre kender maaske kun Ordet fra Grimms Eventyr om de Bremer S tadsmusikanter: Æslet, Hunden, Katten og Hanen, der dannede et Musikkorps og drog ud i Verden i den Fortrøstning, at kunde de ikke blive andet, saa kunde de dog altid blive Stadsmusikanter i Bremen. Opfattelsen er ikke smigrende for Stadsmusi­ kantens Kunst; og nægtes kan det vel ikke, at den Forestilling, som Navnet nærmest fremkalder, er Bille­ det af en snurrig gammel Bierfiedler, en maadelig Mu­ sikan t fra Spidsborgerligbedens og det privilegerede Laugs- væsens gyldne Tid, — en Mowitz eller en Fader Berg fra Bellinanns ndødelige Galleri. Men samtidig bringer Navnet dog Mindelser 0111 muntre Toner af Horn og Violin og Balsalens glade Larm. Bellmanns Musikanter er jo ikke de eneste Folk af Faget, som ha r haft Smag for de vaade Varer. Naar de kongelige Hofvioloner spillede til Dans paa Slottet i 21