HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

239

Smaastykker

Rasmus Larsen i Adelgade 260 (nu 99); også hun ind ­ gav, 18. Okt. 1833, ansøgning om at måtte fortsætte moderens praksis, om det befaledes under tilsyn af en læge. Så længe hun opholdt sig hjemme, havde hun gået moderen til hånde ved behandlingen af de syge og foretaget kure under hendes tilsyn, da moderen ønskede at opdrage hende til at succedere hende i prak ­ sisen. Hun mødte kun med attester for moralsk van­ del fra sin sjælesørger prof. Brorson og en rodemester. Sundhedskollegiet frarådede lige så bestemt at give hende tilladelse, og hun fik afslag samme dag som plejebroderen. At de begge har fortsat deres kvaksalveri, er meget sandsynligt, men det lader sig kun påvise for datterens vedkommende; thi i Maj 1844 indgav hun atter ansøg­ ning om at måtte kurere udvortes sygdomme såsom åben benskade, sår, betændelse i brysterne, bræk i ho­ vedet o. s. v. I 23 år har hun været jordemoder og med held anvendt de midler, hun havde lært af sin moder, hos hvem mangfoldige mennesker, endog af rang og anseelse, havde erholdt lindring og helbredelse af sygdomme, som lægerne havde erklæret for inkurable. Kommandørkaptajn Miihlensteth anbefalede hende og udtalte, at moderen kort før sin død havde erklæret, at datteren var fuldkommen bekendt med hendes kure. Da sundhedskollegiet atter bestemt udtalte sig mod tilladelse, blev det meddelt hende, at bevilling ikke kunde gives, med mindre hun fremlagde attester for sin duelig­ hed fra ansete læger. I Janua r 1845 mødte hun da atter med en ansøg­ ning; denne gang anfører hun, at af de tvende læger, som kendte hendes duelighed, var konferensråd Saxtorph død og konferensråd Fenger så syg, at han ikke kunde afgive nogen erklæring; men til gengæld mødte hun frem med en attest fra overkirurg, prof. Stein, der gik ud på, at hun i 1830 havde anmodet ham om hans råd i anledning af en dreng af slægten, som i 5 år havde lidt af beneder, og som hun ønskede at behandle med sin moders midler; da han fandt disse uskadelige, havde han ikke haft noget at indvende derimod, og efter 5 ugers forløb var drengen helbredet, efter hans forme-