HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

240

Smaastykker

ning en følge af omslagets sammensætning, der var simpel, uskadelig og heldig, i forbindelse med en om­ hyggelig pasning. Sundhedskollegiet lod sig dog ikke imponere; det udtalte, at denne attest egentlig ikke beviste, hvad den skulde, da hovedsagen, kundskab om, hvor omslaget er indiceret, ingenlunde kan tiltros hende, fordi hun en gang er slumpet til det rette; det frarådede derfor atter at give tilladelse, og kancelliet fulgte det ved 26. Marts 1845 at afslå bevilling. At hun derfor skulde være hørt op med at prakti­ sere, er næppe sandsynligt; men muligvis er hun død samme ar; thi i Vejviseren, i hvilken hun fra 1836 er opført som fiskebløderenke, forsvinder hun med 1845. Det er i øvrigt noget usikkert, om Ane har heddet Larsen eller Lassen. I sundhedskollegiets skrivelser kaldes hun altid Larsen, og det kalder plejesønnen og datteren hende også i 1833 i deres ansøgninger, men da datteren påny søger i 1844 og 1845 kalder hun hende Lassen og sig selv født Lassen, og så gør sundhedskollegiet det også, og i Frue sogns kirkebog er hun ved sin død indført under dette navn og som enke efter opsigtsbetjent P. Lassen. I Vejviseren kaldes hun altid Ane Lassen lige fra 1818, da hun første gang findes der, boende i Springgade 27 (nu Pilestræde 82), til hendes død i Klærkegade 423 A (nu 17), hvortil hun flyttede i 1819. Ved skiftet kaldes hun også Ane Lassen; og så har hun dog til sidst hverken heddet Larsen eller Lassen, thi skifteprotokollen oply­ ser, at hun ved sin død var »bortrejst Carstens Ludvig Stein’s hustru«. Muligvis har opsigtsbetjenten haft en stilling først ved den kgl. ejendom i Skindergade og senere i Klærke­ gade. hvor Ane Larsen efter plejesønnens angivelse bo­ ede i en kongen tilhørende ejendom. Det viser sig da også, at nr. 423 A var sygehus for livgarden til fods indtil slutningen af 1833, da ejendommen blev takseret til bortsalg ved auktion; hvor langt tilbage i tiden den har været militært sygehus, er det ikke lykkedes at på ­ vise, men den var det i 1810. K. Carøe.