HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

SMAASTYKKER

6. Kvaksalversken Ane Larsen’s Lærlinge.

Da jordemoder Ane Larsen, for hvis medicinske virken prof. Ingerslev så omhyggeligt har redegjort i disse »Meddelelser«, døde 19. Sept. 1833 af »forhærdelse i underlivet« var det yderst lidet, hvad hun efterlod af jordisk arvegods; til det åndelige meldte der sig straks to arvtagere. Først indgik 27. Sept. 1833 hendes plejesøn skræd­ dermester Johan Scheel i Vognmagergade 88 (nu 12) med ansøgning om at måtte fortsætte hendes udvortes praksis, påberåbende sig, at han i en række af år havde haft lejlighed til at gøre sig fuldkommen bekendt med de lægemidler, hun anvendte, og under hendes sygdom i de sidste to år besørget hendes kure; han angiver, at flere læger har begæret hans kure, vist sig tilfredse med dem og opmuntret ham til stedse at passe og uddanne sig i helbredelsesmåden; blandt disse nævner han sær­ ligt afdøde stadsfysikus Lund og dr. med. Svitzer. Des­ uden henviser han til en ansøgningen påtegnet anbefa­ ling af generalmajor Wenzel v. Haffner, der udtaler, at hans datter, gift med stiftamtmand i Vejle P. F. Hoppe, med såvel hendes mands som lægen etatsråd Chr. Fen- ger’s minde, er blevet behandlet i det af md. Larsen bestyrede hospital, og at md. Larsen til ham har udtalt, at J. Scheel af hende var sat i besiddelse af tilbered­ ningen af hendes lægemidler; han assisterede tillige ved fru Hoppe’s kur, der efter omstændighederne udfaldt til fuldkommen tilfredshed. Sundhedskollegiet frarådede bestemt at give tilladelse, og 26. Nov. 1833 afslog kancelliet at give bevilling. Hermed går skrædderen ud af spillet, men af Vejviseren først 1853. Mere ihærdig var datteren Elisabeth Larsen , der var jordemoder ligesom moderen og gift med fiskebløder