HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
175
Et Areal, som København har m istet
Formening, at denne Grund er henhørende under Staden Københavns Jurisdiktion«. Unægtelig! Den Formening havde man hidtil staaet i; og ikke med Urette, siden der forelaa en kgl. Reso lution for, at det forholdt sig saaledes. Men ogsaa Rentekammeret havde glemt denne Re solution. Ligesom Magistraten henholdt det sig til Kæm nerne og skrev ganske kort tilbage, under 20. Dec. 1800, at forberørte Plads, efter Magistratens behagelige Be tænkning, »maa antages som henhørende til Københavns Amts Grund«. Dermed var Sagen afgjort. Magistratens og Rente kammerets mangelfulde Viden og de to Kæmneres over fladiske Behandling af Spørgsmaalet spillede »Syvstjernen« over fra Københavns Kommune til Frederiksbergs. Og hvad var saa den egentlige Aarsag til, at hele denne saa sørgelig vanrøgtede Sag blev rejst? Vistnok kun et Ønske hos Direktør Schultz om at slippe lidt billigere fra sine offentlig Afgifter. Thi aldrig saa snart var Rentekammerets Skrivelse af 20. Dec. 1800 kommet ham i Hænde, før han nægtede at betale Vægterskat — en Afgift, som hans Ejendom, trods Kæmnernes Erklæ ring, ogsaa havde svaret til København, lige siden Væg terpengenes Ligning paa Vesterbro i 1785. Dens Beløb udgjorde for Schultzes Vedkommende 5 Rdlr. 4 Mark 2 Sk. aarlig. Men hvis Direktøren havde haabet ved den nye Ordning at kunne spare dette Beløb, er han bleven skuffet. Efter fornyede Forhandlinger mellem Rente kammer, Kancelli og Magistrat faldt i 1805 den Resolu tion, at Schultz lige saa lidt som andre Beboere langs Værnedamsvejen kunde fritages for denne Afgift. Thi Væg terskatten paalignedes alle, som havde Fordel af Væg terne, selv om de boede paa den anden Side af Bygrænsen1). ') Kollegiebreve 2. Sekr. 1805 C. Nr. 192.
Made with FlippingBook