HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

99

Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.

dyrere at reparere den end at opføre en ny (Rpr. 21 /io). Om der blev opført en ny, ved jeg ikke. Ved Oprettelsen af Kirkegaarden paa Nørrebro besluttede man at flytte Graverboligen sammen med Agerskov derud, »da man ikke havde Raad til at opføre en ny, ej heller til at leje en«. Men den har ikke været meget bevendt, thi Murmesteren sagde i sit Overslag, at den var saa for­ falden, at intet af Tømmeret kunde bruges. I det hele var Inventariet paa Wismar i en mindre god Stand. I 1726 dejsede hele Plankeværket omkring Kirkegaarden om dels af Stormen (2—3. Oktbr.), dels af Raaddenskab (Rpr. 7 / i o ) . Tværs over Ivirkegaarden gik et med to Sta­ kitporte forsynet Stakit fra Graverboligen mod Øst, maaske en Adskillelse mellem Frijordsbegravelserne og de and re1). I 1743 maatte Graveren bede om, at Plan­ keværket maatte flyttes længere ud, da der ellers ikke var mere- Plads til Ligs Nedsættelse (Rpr. 31 /ö). Naar ellers Wismar træffes i Protokollerne, drejer det sig mest om det sædvanlige Kævl mellem Magistra­ ten og Husejerne. Snart tog den haardt paa de gode Folk, snart var den eftergivende og imødekommende, især naar det gjaldt den finere Portion. Da Kirkeværge Fint i 1747 beordrede Graverne Lind og Vejgaard til at forlange af Grevinde Ørtz eller Svane2), Accisekontrollør Rasmus Nielsen, Notarius publicus Chr. Møller Fiiis de Tuxen (der nu havde Blytækkerens Ejendom) og Vice- branddirektør Joh. Boye-Junge, der alle havde Ejen­ domme i Gotersgade med Baghuse ud til Ivirkegaarden, at de skulde tilmure deres Laager og Udsigter og ind- ’) Se Fortegnelsen over Kirkens Inventarium (Raadstüeark.); smstds. findes Synsforretninger over Graverboligen 1727 og 1748. 3) Sønnedatter af Ærkebiskoppen. Hun havde været g. m. Grev Fredr. Ørtz, men efter Skilsmissen kaldtes hun mest Grevinde Svane. Hun ejede Huset i Gotersgade til sin Død 1772. Andr. Fred. Høst & Søn havde i 19. Aarh. i mange Aar sin Boglade her. -j *