HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5
100
Forløberne for Assistenskirkegaard paa Nørrebro.
tage Vandfaldet, med mindre de kunde godtgøre, al de havde Adkomst til dem, meddelte Borgmester A. Rafn Kirkeværgen, at den franske Minister, der boede i Grev inde Ørtz’ Gaard, i 1744 havde faaet Lov til at udtage nogle Mursten i sin Hestestald ud til Kirkegaarden, for at han kunde faa mere Lys og Luft, dog at disse Aabninger skulde lukkes, naar Ministeren flyttede, tor at Ejeren ikke skulde tilegne sig det som en Rettighed (Pk., Rpr. u /3 1747). Men i det hele brød Husejerne sig fejl om Magistraten, de hverken lukkede Laagerne eller godt gjorde deres Adkomst, og to Aar efter mødte Kirkevær gen med den samme Klage, idet han sluttede med de spagfærdige Ord: »Det kunde vel ikke være de døde til nogen Hinder, men det er mine uforgribelige Tanker, at om de ikke er til en liden aarlig Kendelse at formaa, de da meddeler deres Revers til Kirken, at det kun er en naadig Bevilling og ikke nogen Ret«. En saadan maatte de ogsaa sammen med Dr. med. Joh. Berger, der havde købt Notarius publicus’ Ejendom, og den ovennævnte Hjulmand Poul Christoffersen udstede 1749 og lig. Aar (Pk.). Da Kirkegaarden nedlagdes 1760 (den sidste Begra velse foregik 3. Novbr.), var Naboerne, hvortil ogsaa den kendte rige Garver Niels Ivønsberg i Gammelmønt hørte, ivrige Liebhavere til Grunden og skændtes paa Kraft indbyrdes. Det nordlige Stykke deltes mellem Ras mus Nielsen og Dr. Berger, den midterste Del, hvor Graverboligen stod, fik Hjulmanden, medens den syd lige Del med Wismargangen og den for Enden af den liggende Haveplads, omtrent Vs af Grunden, forbehold tes Byen til det ovennævnte Brændemagasin; men da dette flyttedes 1762, fik ogsaa Poul Christoffersen denne »Wismars Plads og Gang« til Købs for at udvide sit Haandværk og Værksted. Senere afhændedes hele hans Ejendom til Bødker Adolf Adler, der 1781 laa i Proces
Made with FlippingBook