HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_V h5

98

Forløberne for Assistenskirkegaard påa Nørrebro.

blevne nedtraadte, og desuden begegnet ham med ubil­ lige Ord og Gerninger, fordi han havde villet formene dem det, ja truet ham at vederfares værre. Politimeste­ ren fik Sagen i sin Haand, men to Maaneder efter (Rpr. 4 /e) havde Blytækkeren endnu ikke lukket Laagen. Da Kirkeværgen i 1757 klagede over en Nabo, Hjulmand Poul Christoffersen i Møntergade, som benyttede Kirke- gaarden til Værksted og Tømmerplads, gav Magistraten Hjulmanden Lov til at fortsætte med Bedriften mod en aarlig Afgift af 6 Rd. (Rpr. Vv). Ja, Magistraten kunde selv lave sig en lille Bedrift derinde, rigtignok i velgø­ rende Øjemed. Da den i 1758 indrettede tre Brænde­ magasiner i Byen med Udsalg til fattige, fik det ene Plads paa Wismar, vistnok i det Hus eller Skur, der ses paa Geddes Grundplaner lige inden for Wismargan- gen. Senere efter Kirkegaardsgrundens Salg flyttedes det til Præstegaardens Kælder. Derimod har Kirkegaarden sikkert ikke været saa meget benyttet til Rekreations- og Kursted, dels fordi den ikke havde Landgrevens Fortid og ikke var saa beplantet1), dels og maaske mest fordi den var under bedre Opsyn, idet den vistnok lige fra Begyndelsen har haft egen Graver og Graverbolig, der laa lige op til Bag­ siden af Poul Fechtels Stiftelses Have (»med et Vindue paa Loftet til Sælgeboderne«). Den første Graver, Søren Pay, nævnes allerede 1715, senere omtales Vejgaard og Hørup, den sidste var Jens Christensen Agerskov, som fik Em ­ bedet 1757 og blev den første Graver paa Nørrebros Assistenskirkegaard (se Hist. Medd. om Kbhvn. I p. 626). Graverboligen har rimeligvis været en gammel Bygning fra tidligere Tid, thi 1715 siges om den, at det var

x) At der dog ogsaa er blevet plantet efter dens Anlæg, ses af. at Graveren i 1720 fik 6 Rd. bl. a. for at have plantet nogle Træer, »paa det de kan blive uforrykte« (Rpr. 17/i).