HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

576

Pesten 1711—12.

Kors, og al Forbindelse mellem dem og Omverdenen blev afbrudt. 86 Vægtere besørgede Bevogtningen; de Syges Værelser forsegledes, og de friske blev enten afsondrede i egne Værelser eller sendte til Karantænehuset paa Chri­ stianshavn. Mærkeligt lyder det i vore Øren, at de Per­ soner, der tvangsvis anbragtes i Karantænen, selv maatte betale — eller rettere afsone — deres Pleje og Ophold her, skønt de gennemgaaende hørte til de fattige Klasser, thi mere formuende Borgere risikerede aldrig en saa ilde Med­ fart. Naar man ret ofte i Protokollerne støder paa en Bemærkning som denne: »15. Okt. en fattig Dreng ved Navn Peder Bertelsen frigiven uden Betaling« eller »5. Okt. en gammel, fattig Skomager fra Odense, Jens Johan ­ sen, frigivet af Karantænehuset uden Betaling«, saa synes denne Velgørenhed meget praktisk, da det maa have været uoverkommeligt at presse Betaling ud af mange af disse Stakler. Intet Under, at, som Karantæneskriveren oplyser, »de fattige Piger, Soldater- og Baadsmandskoner, som have siddet dér saa længe, hyler og græder hver Dag«. Hvor megen Elendighed, dette alt for sildige Afspær­ ringssystem medførte, kan lettere tænkes end beskrives, og frygtelige var tit de Rædsler, det affødte. Man kan gøre sig et Begreb derom ved Kommissionens Skrivelse af 13. Juli: »Som der er stor Misbrug her i Staden, at de udkaster deres syge Tjenestetyende, og en Del af dem er i Dødsangst, som de ligger paa Gaden . . .« I den store Pestforordning af 1 . August findes det atter nødvendigt at fastslaa høj Straf for enhver, der kaster sine Syge ud paa Gaden. Men desuagtet fandtes der Folk nok, der laa og døde som Hunde ude i Gadens Snavs, uden at en Haand rørte sig for at hjælpe dem. Hele Dage laa de undertiden uden Hjælp og uden Ly, til Døden tog sig af dem. Gode Venner skyede hverandre; der var Eksempler paa, at Broderen forlod sin døende Søster, Manden sin Hustru, Børnene deres Forældre. Alle Meddelelser fra