HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

575

Pesten 1711—12.

enhver ny Seng vilde komme til at koste 25—30 Rdlr., havde Kommandanten opsat Brændingen til nærmere Or­ dre. Den yderligere Motivering til denne Opsættelse vilde lyde komisk, hvis det ikke netop drejede sig om Men­ neskeliv. Oberstløjtnant Klenow havde nemlig fortalt Ge­ neralen, at han havde prøvet at lægge sin Oppasser i sam­ me Seng, hvor syv (7!) andre før var døde af Pest, — og Oppasseren var da levende endnu. Det samme havde man gjort i Danzig under Pesten 1709, og tilmed havde nu Ekscellencen Geheimeraad Vieregg gjort ligesaa, uden at vedkommende Forsøgsobjekt havde haft Men deraf, — altsaa var det overflødigt at kassere det dyre Sengetøj! Hæren førte Smitten med sig over til Sønderjylland og Holsten. Til andre Dele af Landet førtes Smitten ved Flygtninge fra København, thi næsten alle, der kunde, vendte den usalige By Ryggen. »Alle Fornemme og For- muende rejste ud paa Landet«, skrev Erik Torm. Helt har han dog ikke Ret; der var dem, der blev paa deres Post, og blandt dem kan med Ære nævnes Frederik Rost- gaard, der ubekymret passede sin Gerning i Geheimear- kivet; i hans Hus paa Købmagergade døde for Resten in­ gen af Pest. Ogsaa Københavns Gejstlige hørte til dem, der ikke sveg deres Pligt. En Undtagelse var dog Sogne­ præsten ved Garnisons Kirke, Mag. Knud Tommerup, der gav et højst skadeligt og skandaløst Eksempel ved fra Præ ­ dikestolen at tordne mod det københavnske Sodoma, som enhver burde forlade, da Byen ved sin Ugudelighed var viet til Undergang, — hvorefter den retfærdige Mand i Hast selv salverede sit Skind ved fejg Flugt. Der blev siden lagt Sag an imod ham, — men den endte med en Irettesættelse, hvorefter han beholdt sit Kald. I Byen havde man nu -— da det var for sent — grebet til et radikalt Afspærringssystem, hvis fornemste Resultat blev, at de friske Personer i de afspærrede Huse udsattes for Smitten. De smittede Huse afmærkedes med et hvidt