HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

577

Pesten 1711— 12.

mistænkte Huse modtoges kun paa aabne Sedler, der rak ­ tes frem paa Tænger og blev gennemrøgede med Svovl eller Krudt, før de læstes. Betegnende for de opløste Forhold er det, at der for næsten hver Sag, der er indført i Kø­ benhavns Bythings Stevneprotokol, staar Resolution i Smag med denne: »Ruben Furst, Jøde, contra Levin Abra- bram, Jøde, efter Indstevning d. 22. Juli og Opsættelse d. 23. ibd. — Sagen blev paaberaabt, men ingen af P a r­ terne mødte, thi blev Sagen ophævet«, — eller »paa begge Parters Begæring blev Sagen opsat i 4 Uger«. Præsterne fik Ordre til fra Prædikestolene at formane Folk til Forsigtighed med inficerede Sagers Behandling, til ikke at betjene sig af Syges og Dødes Gang- og Senge­ klæder og saaledes føre Smitte fra Hus til Hus. Ligeledes skulde Præsterne advare »gemene folck mod, naar liig- vognen disvære formedelst mængden af liig maa fare om dagen, at følge vognen i troppevis og komme ligene saa nær, at de lettelig inficeres«; særlig skulde Advarslerne rettes mod »de tiennestetyende, der er saa ublu, at de løber om til de syge og inficerede og bringe sig og deres herskab i u-lycke«. I den store Pestforordning blev specielt Jøderne, »som pleie at holde deres huse meget urene«, tilholdt at udrense godt, under Trusel om Udvisning af Riget. I Begyndelsen af Pesten forekom der intet Smittetilfælde blandt Byens Jøder, men i August forefaldt de to første Dødsfald, og den jødiske Nations Ordførere, Meyer Goldsmidt og Abra­ ham Cantor, indgav derfor en Ansøgning om at maatte udføre deres Syge til Kur i det Hus, man havde bygget dertil uden for Nørreport, og om at maatte begrave deres Døde paa deres egen Kirkegaard efter deres egne Cere­ monier og af deres egen Præst og Graver. Tilstanden mel­ lem de danske Jøder har aabenbart ikke været saa møn­ sterværdig som i Holland, hvor der under Pesten i Nim- wegen ikke døde én eneste (ne unicus quidem, skriver 37