HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

547

Pesten 1711—12.

mener, at den kom med Skibe fra Riga og Danzig, men de fleste af Samtidens Historikere holder paa, at vi fik Gæsten ovre fra Skaane. Imod Dr. Mansas Opfattelse tyder den af ham selv optegnede Omstændighed, at Pe­ stens første Offer i selve Helsingør var en Silkevæver, der var flygtet til Landet fra Stockholm. Det hedder i den helsingørske Sundhedskommissions Indberetning af 28. November 1710, at 6 Personer døde under mistænkelige Omstændigheder ude paa »Lappen«, en lille Fiskerforstad nord for Byen. Man blev nu urolig, Undersøgelser kom i Gang, og en Karantæne blev iværk­ sat, men Pesten var kommet vel i Land. De fra det ulyk­ kelige Felttog i Skaane hjemvendte Soldater var beheftede med Lasaretfebre og andre smitsomme Sygdomme; hos adskillige viste sig nu de for den orientalske Byldepest karakteristiske Buboner i Lyske og Armhuler. Men ikke des mindre erklærede sidst i Januar 1711 Nordmanden Dr. Jens Bing, der var sendt fra København i den Anled­ ning, at der ingen Pest var i Byen, kun en »ondartet Galdefeber«. Over 800 Mennesker havde den allerede dengang bortrevet. Selv om Dr. Bing havde haft Ret, burde man dog have betænkt, at en saa smittefarlig Sygdom fordrer lige saa kraftige Modforanstaltninger som Pesten selv. Men den udsendte Læges fejlagtige Beretning havde til Følge, at den paatænkte Afspærring af Helsingør ikke blev be­ ordret, før det var for sent til at redde Hovedstaden. Først en kgl. Anordning af 25. Maj lod Helsingør og Om­ egn indeslutte med en Militærkordon, der havde Ordre til at nedskyde enhver, der søgte at komme igennem. F ra Søsiden indespærredes Byen af Vagtskibet »Ørnen«, Snauen »Gravenstein« og »Christianus Quintus«s Bar­ kasse x). *) Om Pesten i Helsingør se foruden Mansas Bog van Deurs’ Sam­ linger i kgl. Bibi., delvis benyttede af Troels-Lund. 35*