HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

546

Pesten 1711—12.

Langsomt gaar Pestens Rejse fra Land til Land, og det lykkes den i Reglen lang Tid at bevare sit Inkognito, thi hvor som helst den er optraadt, har de Sagkyndige været saare længe om at fastslaa dens Identitet. Et slaa- ende Eksempel herpaa er de store Pestepidemier i Europa i det 18. Aarhundredes Begyndelse. F ra Konstantinopel var Pesten vandret op gennem Rusland til Østersøhav­ nene, og allerede i 1709 saa Myndighederne i Stockholm Faren og gav strenge Karantænebestemmelser for, hvor­ dan »the från mistånckte oeh besmittade orter anlåndande Skeppe forhålla skola«. Aaret efter var Pesten alligevel i Stockholm. Den første Ugeliste, den 27. August 1710, til Stock­ holms Magistrat lød paa 155 Døde, — og dog havde Stadsfysikus v. Hoorn endnu den 22. August indberettet, at »Sjukdomen icke wore fullkomlig pest«. Den 29. Au­ gust erindrer Archiater Hiårne det kgl. Cancelli om Nød­ vendigheden af at dementere de skadelige Rygter om, at der skulde grassere Pest i Stockholm. Ja, selv den 3. September, da der i alt var anmeldt 343 Dødsfald i 2 Uger, forklarede Hiårne, at det ikke var Pest, men »endast en annan smittosam Sjuka«. — Akkurat ligervis gik det i København 1711, i Prag 1713, i Toulon og Marseille 1721: Lægerne kunde ikke blive enige om, hvem den farlige Gæst var, før dens Ofres Lig hobedes op i Tusinder. — Imidlertid gjorde Pesten sig det bekvemt i Stockholm, og først da den havde befordret 20,000 Mennesker over i Evigheden, begyndte den for Alvor sin Vandring mod Danmark. Men endnu mens den sad godt til rette i Sve­ riges Hovedstad, sendte den sine Budbringere, Pestrotterne og deres Snyltere, over Sundet til den nærmeste danske Havn, Helsingør. Der har været forskellige Meninger, om Pesten ind­ førtes til os fra svenske eller tyske Havne. Dr. Mansa