HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

548

Pesten 1711 —12.

Men Militærvagter standser ikke Pestens Vandring. Selv om Hovedportene stænges, finder den altid en Bagdør at slippe ud og ind igennem. Ikke blot hos os, men over­ alt i de Tider var Forholdene alt for gunstige for de epidemiske Soter til, at Tidens Lægekunst og Hygiejne skulde kunne spærre dem ude. Lige fra Slutningen af det svundne Aarhundrede havde Krig, Farsoter, Jordskælv, Misvækst med paaføl­ gende Hungersnød, uregelmæssige klimatiske Forhold (glø­ dende Hede og enestaaende streng Kulde) uafladelig vekslet med hverandre. Vintren 1709 var saa kold, at Rugen bortfrøs. I 1700 var der ondartede Kopper i København (Kongen selv blev endda »forulejliget af den grasserende Syge«). 1703 var der en endnu mere ondartet Epidemi, 1705 en farlig katarrhalsk Feber, i Somren 1708 For- raadnelsesfebre, der krævede mange Ofre, i Efteraaret 1709 en meget farlig Influenza og i 1710 en Smittefeber, der bortrev ca. 6000 Mennesker! Man havde længe holdt Øje med Pestens Fremtræn- gen mod vore Grænser. Allerede den 22. Oktober 1708 blev det i en kgl. Forordning tilholdt alle Købmænd og Skippere, der fo’r paa Lübeck, i Anledning af Pesten i Polen at sørge for at faa Sundhedspas ved Afgang fra Lübeck. Da Pesten nærmede sig Østersøen, udstedtes Forbud mod Handel paa det pestsmittede Danzig, 16. Au­ gust, og et Karantænehus beordredes opført paa Salthol­ men, — 3 Pakhuse og 1 »Vaanhuus for de reisende at holde deris 40 dages lager«; 3065 Rdlr. 5 Mk. kostede Opførelsen efter Bygmester, Assessor J. C. Ernsts Over­ slag. Den 9. September fik de committerede for Polili og Handel Ordre til at holde sig nøje underrettede om Pestens Fremgang i Tyskland og til at gøre Anstalter, saa at »voris landemerker, nest Guds bistand, for saadan høyskadelig smitsom Sygdom kunde blive bevaret«. Fra alle Prædikestole holdtes Bøn om at bevare Byen for Pesti-