HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

506

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

derfor, saavidt vides, ingen andre Ændringer end dem, der voldtes ved Udskillelsen af Klosterkirken med tilhø­ rende Kirkegaard til Sognekirke for det nyoprettede Hel- ligaands Sogn. Grænsen mellem Hospitalets Jord og Kir­ kens blev draget saaledes, at Kirken tik Jorden syd for det nuværende Kapel og syd og øst for Kirkebygningen; mod Nordøst strakte Kirkegaarden sig op til Længen XVI mellem Klostrets Østfløj og Bygningen langs lille Hellig- geiststræde, idet der dog vist var udlagt en lille Gaards- plads langs den sidstnævnte Bygnings Vestside. Urtehaven indenfor Klosterfirkanten blev først i 1607 overladt Kirken til Begravelsesplads,1) og der aabnedes en Passage ind til den gennem Klostrets Østfløj, hvor Kir­ ken allerede i 1581 og rimeligvis fra Reformationsaarene havde haft sit Sakristi. Af Sakristiet betales der 26 Mk. 10 2/3 Sk. i Jordskyld til Hospitalet. I 1606 besluttede Christian IV sig til at forjage den ældgamle Stiftelse fra den Grund, hvor den havde været til Huse i over 300 Aar; den flyttedes ud til den gamle Kongsgaard og senere Kro Vartov paa Strandvejen, hvor­ fra den fik det underlige Værtshusnavn, som den aldrig senere har kunnet blive kvit. I de gamle Klosterbygninger blev der i 1606 indrettet et Tugthus med tilhørende Væverier og Skrædderværk­ steder; det var nærmest en Opdragelsesanstalt for unge og gamle og ikke en Straffeanstalt i Ordets moderne Be­ tydning. Ejendommeligt nok havde Tugthuset før 1606 været paa det samme Sted i Farvergade, hvor Vartov se­ nere fik sin Bolig, og hvor Stiftelsen nu har været i over 200 Aar. Den eneste større Ændring, som straks blev foretaget, var, at Tugthuset overtog Længen langs Lille Helliggeiststræde, hvor Staden havde haft sin særlige F a t­ tigstiftelse, det saakaldte Lille Helliggæsthus. Ved Skøde

0 K. D. II p. 547—48.