HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

507

Graabrødreklostcr og Helligaandshus.

af 18. Oktober 1606 1) fik Staden til Gengæld overladt en Grund, Lb.-Nr. 40 a, langs Store Helliggeiststræde, fra Klostrets gamle Hestemølle til Klostergrundens Grænse mod Nabogaarden, der den Gang var i Jacob Seefelds Eje. Her blev der bygget 3 nye Boder, 1 større til Syge­ stue mod Vest og 2 mindre, vistnok Lejehuse, mod Øst. Til de syge i den vesterste Bod østen næst op til Hospi­ talets Hestemølle gav Vendele v. Delden et Legat paa 1200 Rdl. i 1607 2). Det er af dette Gavebrev, vi kender Hestemøllens Eksistens og Beliggenhed. Under Pesten i 1619 blev Boderne brugt som Pest­ hus. Senere blev dette Sygehus omdannet til en Slags Plejestiftelse eller Vaisenhus for fattige Børn, det saa- kaldte Fedtiges Børnehus, hvilket var her, til det i August 1631 fik en bedre Bolig paa Nordsiden af Møntergade ved Volden. Faa Aar efter, d. 22. Januar 1634, blev Grun­ den i Walkendorfsgade solgt til Hendrich Meyer 3) og Var derefter i privat Eje som Matr.-Nr. 158—161. Det var Resten af Klostrets Abildhave nord for de Fattiges Børnehus, som Christian IV i 1622 mageskiftede med Knud Urne; samme Aar blev Klostrets Ladehus, VII, nedrevet, og der blev opført en lang toetages Bindings­ værksbygning, IV, langs Løvstræde fra den af Knud Urne overdragne Grund til Graabrødreklosters Prison. Dette og den bagved liggende Grund blev købt næste Aar, og samtidig er der vist opført en Stald, III, paa Knud Urnes tidligere Grund. I 1621 blev Tugthuset, som hidtil havde været nogen­ lunde fælles for voksne og Børn, delt i to bestemt af son­ drede Dele, et Tugthus eller rettere en Arbejdsanstalt for Mænd og Kvinder, et Børnehus for Drenge og Piger. ') K. I). II p. 569, K. D. II p. 535—36. 2) Protokollen De Fattiges Handel p. 435—39 (Raadstuearkivet). 3) K. D. II p. 800.