HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

505

Graabrødrekloster og Helligaandslms.

danske Skoles Grund, som Iver Kiær jo ogsaa ejede i Slutningen af Trediverne, men selv om Byen muligvis endnu har haft en Prioritet i Frantz Christensens Gaard 1), synes Enken dog endnu at have betalt Gaardens Af­ gifter i 1633, saa den kan næppe være bleven pantsat af Byen i 1631. Iver Kiær betalte desuden 900 Dir. for Madtorvet i 1639; det er da kun lidet rimeligt, at Byen, som var i Trang, næste Aar betalte ham 1800 Dir. for den samme Grund, saa meget desto mindre som Bygningerne skulde nedrives. Endelig vides det jo, at der har ligget nogle Byens Boder nord for Frantz Christensens Gaard. I 1639 sælges »Madtorvet«, og i 1640 træffer vi Hellig- aandskirkens Klokkerbolig, hvor Boderne nævnes i 1593 og senere. Det er da muligt, at Iver Kiær har solgt Boderne, som, efter at han havde afhændet Nabogrunden til Staden, ikke kunde have synderligt Værd for ham. Kirken har købt den sydligste Del af dem og har her opført Klok­ kerboligen, medens de øvrige er bleven nedrevne og til­ ligemed Strædet indlemmede i Tugthusets Grund; ti Aar senere ejer Tugthuset i alt Fald Strædet, thi Maalet paa Forstanderskehus og Vadskehus (XV) viser, at disse har strakt sig ud over Strædets Grund. Resens Angivelser om Strædets Udløb paa Graa- brødretorv er ikke rigtige; det er vist derfor rimeligt hel­ ler ikke at stole paa hans Udtalelser om Bodernes Be­ liggenhed. Nord- og Østgrænsen for Bodernes Grund, Lb.-Nr. 39, har jeg afsat efter Skøn paa Fig. 3. Den har muligvis strakt sig helt op til Lb.-Nr. 28, men har mod Øst ikke naaet Kapellet, da Frantz Christensens Skøde nævner de Fattiges Jord øst for hans Grund. Lb.-Nr. AO. Efter Reformationen fortsatte Hellig- aandshuset, som tidligere omtalt, sin Virksomhed som en verdslig Stiftelse, og dets Bygninger og Grund undergik 5) K. D. VI p. 194, 198.