HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5
504
Graabrødrekloster og Helligaandshus.
forne huelling«, og derfra gik en Gang op til Klokkerens Hus , der altsaa i 1640 laa paa det Sted, som i foregaaende Skøde betegnes som Byens Jord og Boder. Denne Gang tjente endvidere som en Vej for Natmanden til og fra Kongens Børnehus. Denne sidste Best af Strædet kunde selvfølgelig efter de Tiders Skik ikke benyttes som egent lig Adgangsvej til Klokkerboligen, som tillige havde sin egen Indgang fra Kirkegaarden, og efter Børnehusets Op hævelse solgte Helligaands Kirkes Værger derfor i Skøde af 12. Maj 1654 1) til Staden denne »geweltmurede Gang« (eller vel snarere Passageretten ad den) tilligemed den Del af Kirkegaardens Mur, der dannede Nordgrænsen for Skolegrunden. Saaledes opstod det senere Matr.-Nr. 18, som efter Skolens Ophævelse i 1682 gik over i privat Eje og endelig efter 1728 udlagdes dels til Gade, dels til Kirkegaard. Lb.-Nr. 39. Norden for Frantz Christensens Grund laa, som før nævnt, i 1606 »Byesens Jord og Boer«. I 1593 benævnes de »de nye Stenboder« 2) og er sikkert opført kort Tid forinden. I 1620 kaldes Boderne de 15 Høker boder, af hvilke 2 var sammenlagte, saa at der egentlig kun var 14. De siges at ligge paa Strædets Østside3). De kaldes ogsaa Macltorvet. I 1637 faar Magistraten Til ladelse til at afhænde Boderne »udi Madtorvet, hvor de tilforn stod med Brød fal«, thi Byen var i Gæld og trængte til Penge.4) Selve Madtorvet var i 1631 bleven pantsat for 200 Dir. til Borgmester Reinholt Hansen, og i 1639 sælges det til Iver Kiær for 900 Dir.3) Resen antager, at Madtorvet er identisk med den
’) Pergamentsskøde i Raadstuearkivet. I\. D. I p. 599. 2) K. D. I p. 555—56. s) K. D. I p. 599. 4) I\. D. III p. 175—76. 5) Resen, Kbh. Raadhus m. v. p. 214 (Raadstueark.).
Made with FlippingBook