HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

419

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

undersøgelser vil kunne bidrage til at bekræfte Dokumen­ ternes Udsagn eller til at supplere dem og lette deres For- staaelse. Ved Siden af de bevarede Skøder og de gennem Grundundersøgelser indvundne Resultater har man en væ­ sentlig Hjælp til Bestemmelsen af Ejendommenes Belig­ genhed og Omfang i ældre Tid gennem den Jordskyld, der hviler eller har hvilet paa adskillige af Byens E jen­ domme, og som i det væsentlige kan føres tilbage til Re­ formationstiden og ofte til Katolicismens Dage. De Huse eller Grunde, som Byens Kirker eller Klostre, bl. a. Helligaandshus, Tid efter anden modtog som Gave, blev derefter udlejede for en fast aarlig Leje, der dannede en væsentlig Del af Kirkernes, Klostrenes og Præsteska­ bets Indtægter. Allerede inden Reformationen var denne Husleje i mange Tilfælde gaaet over til en fast Jordskyld, lavere end den oprindelige Husleje, og den hvilede som en stedsevarende aarlig Afgift paa Grunden. Ved Refor­ mationstiden, navnlig under Christian III’s Regering, tog denne Ombytning af Husleje med Jordskyld stærk Fart, og den fortsattes derefter saaledes, at de allerfleste af Lejehusene var bievne til Jordskyldshuse inden Aarhun- dredets Udgang. Universitetet arvede ved Reformationen en Del af Frue Kirkes Husleje og Jordskyld; Frue Kirke fik St. Peders, Helligaandskirken St. Clemens’ Indtægter, medens Nicolaj Kirke og Helligaandshus beholdt deres tidligere Indtægt; Byens Præster og sikkert ogsaa Frue Skole fik en Del af den Husleje og Jordskyld, som hidtil havde tilhørt Vikarerne ved en Del af Frue Kirkes Altre. Den oprindelig fastsatte Jordskyld blev i 1547 under­ kastet en Revision, som oftest en Nedsættelse, og den fik derved den Størrelse, som har dannet Grundlaget for den Skyld, de paagældende Ejendomme endnu betaler i vore Dage. Jordskyldsreguleringen i 1547 findes optegnet