HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_III h5

418

Graabrødrekloster og Helligaandshus.

stændig og, som det vil fremgaa ved en Sammenligning med min Undersøgelses Resultater, paa mange Punkter behæftet med Fejl. Det kan naturligvis ikke undgaas, at man ved en udtømmende Undersøgelse ogsaa kommer til at beskæftige sig med Smaaejendomme, der i og for sig er uden syn­ derlig Betydning, thi de danner dog Sten, der ikke tør savnes i den Mosaik, som skal give det samlede Billede. Ej heller kan det undgaas, at der nævnes Personer, om hvem vi aldrig vil erfare mere end netop deres Navn og Stilling. Men jeg skulde tro, at saavel de smaa Grunde som de iøvrigt ukendte Borgeres Navne vil bidrage deres til at give os et Indtryk af Gadernes Fysiognomi og af Beboernes Haandværk, sociale Stilling og Erhverv, lige­ som ogsaa Spørgsmaal vedrørende Slægtskab og Arv blandt Byens Borgere vil kunne belyses. For de større Gaardes Vedkommende vil der kunne vindes Oplysning om den nøjagtige Beliggenhed af det højere Borgerskabs og Ade­ lens Ejendomme, idet man dog ikke uden videre kan gaa ud fra, at enhver af disse Gaarde netop beboedes af sin Ejer. Jeg føler mig overbevist om, at man ved en Behand­ ling af hele det bevarede, endnu utrykte Materiale af Skøder og Jordskyldslister kan tilvejebringe et ret fuld­ stændigt Billede af Byens Topografi i det 16. Aarhun- drede; ved yderligere at undersøge Omfanget af de F o r­ andringer, der er sket i Tiden mellem Reformationen og Udarbejdelsen af de første fuldstændige Grundtakster i det 17. Aarhundredes sidste Halvdel, vil man kunne danne sig et nogenlunde paalideligt Skøn over, i hvor høj Grad man tør slutte tilbage fra Reformationstidens København til den middelalderlige By, som opstod paa de Ruiner, Lybækkerne efterlod i 1368. Det er mit Haab, at det i den følgende Fremstilling ogsaa lykkes mig at gøre det klart, i hvor høj Grad Grund