HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

487

Nicolai Kirkes Sangværk.

det angaar, forbliver det for Supplikanterne ved den første Bevilling, da Sangværket blev indrettet. Conseillet paa Christiansborg d. 21. Apr. 1742. Dermed var sagt det forløsende Ord, og saaledes blev det. Frue Kirke laa tilstrækkelig langt borte fra Slottet, og at flytte Sangværket op i Byens Hovedkirke var jo en meget anstændig Udvej, naar det i Virkelig­ heden kun gjaldt om at blive hele Apparatet kvit. For Afstaaelsen blev der betalt Breitendich og hans Svoger 6000 Rdlr., hvilket Beløb udrededes forskudsvis af Kon­ gens Partikulærkasse som et rentefrit Laan til Frue Kirke. Breitendich besørgede selv Sangværkets Ftytning tillige­ med Nicolai Taarns fuldstændige Istandsættelse derefter. Saaledes havde Kongen lykkelig og vel faaet Sang­ værket paa Afstand, og nu var der ikke længer noget til Hinder for, at Byens Borgere kunde faa al den Musik, som de vilde betale for. Ved et Kongebrev af 5. Febr. 1746 blev det bestemt, at Indtægterne af Klokkespillet fremtidig skulde tilfalde Frue Kirke, og derefter hedder det i Brevet: »Vi tillade og allernaadigst, at der herefter frit maa spilles saa længe og saa mange fulde Timer, som der hver Gang til gejstlige og ærbare Solenmiteter, saasom Bryllupper, Begravelser og Børnedaab, bliver be­ gært og, saaledes som meldt er, betales for. Men Vi ville ikke tillade, at Værket maa misbruges til Gæstebuder, Lusteren eller andre pur verdslige Håndtering. Dog maa til Bryllupper vel spilles verdslige Melodier. Med videre Spillen, end hvad som begært og betalt vorder, skal det herefter bero, indtil Vi derom anderledes allernaadigst tilsigendes og foranstaltendes vorder.« Nu blev det altsaa Kvarteret omkring Frue Kirke, som kom til at nyde godt af denne »Publici For­ nøjelse«. Blandt dem, det gik ud over, var Ludvig Hol­ berg, der boede i Professorgaarden paa Hjørnet af Kan­ nikestræde og Fiolstræde. Ogsaa han havde jo i sin