HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række_II h5

488

Nicolai Kirkes Sangværk.

Tid været glad for det nye Klokkespil; men da han nu fik det paa nært Hold, gik det ham som det var gaaet Kristian VI. I en af sine Epistler omtaler han, at han ingen Nyheder ha r at fortælle; thi han lever stille og kommer sjældent ud. »Alt hvad som jeg med Sikkerhed kan give Underretning om, er at give en Liste paa alle for­ nemme Lig, eftersom jeg bor ved det store Taarn, hvori Sang-Klokkerne hænge. Forgangen Torsdag blev be­ graven en Mand, om hvis Salighed Almuen her i Naboe- lauget ingen Tvivl bær, efterdi Sang-Klokkerne ginge for ham udi fulde 4re Timer, lige fra 2 til 6 Slet. Du vil vel sige, at jeg skriver dette for Skiæmt, nej': Jeg skri­ ver det heller udi Vrede: Thi en saa langvarig Kimen kand nok bringe en studerende Person udaf Humear, endskiønt han er mindre clelicat end jeg er. — Mon en halv Times Kimen kunde ikke være nok? Mon man, for at beære de Døde, bør just dræbe de Levende? En Siæl behøver ikke nær saa lang Tiid til Himmelen, som den agende Post til Roeskilde.«1) — Nicolai Kirkes Ret til Sangværket, naar de 30 Aar var gaaet, var der ingen, der tog Hensyn til ved dets Flytning til Frue Kirke. Men Kirkens Værger havde dog ikke glemt den gamle Aftale. I 1767, da de 30 Aar var udløbne, indgik de til Magistraten med en Anmod­ ning om at paatale Kirkens Ret, idet de formente, at Frue Kirke, der i sin Tid kun havde affundet sig med de to Privilegiehavere, nu ikke længer havde Ret til Sangværket. Magistraten sendte Forestillingen til Kon­ gen, men Oversekretæren lod svare, at derved var intet at gøre2). — Man ønskede ikke paany at faa Sangværket ned i Nicolai Taarn.

0 Epistler III, S. 347 (Bruuns Udg.). 2) Pers. Tidsskr. 5. R. 6. Bd. S. 32 f.